Forfattere: Christian Bergqvist
Udgivelsesdato: 30. august 2023
ISBN: 9788757454499
- Side 376 -
...artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på horisontale samarbejdsaftaler (2023), pkt. 56-202. Begrebsmæssigt er det forkert at se retningslinjerne som et supplement til gruppefritagelsen, da den sidste alene er relevant, såfremt der, jf. de første, er en konkurrencebegrænsning. I praksis fungerer det dog således. og enkelte sager.
- Side 379 -
...det omfatte, om der sker indirekte samordning eller, forudsat at der foreligger markedsmagt, afskærmning af tredjepart. Risikoen må dog kvalificeres og kan forudsætte suspendering af F&U-gruppefritagelsen, jf. nedenfor afsnit 1.7, da denne også dækker F&U-aftaler mellem ikke-konkurrenter1919. Artikel 4, stk. 1. og derved spærrer for indgreb.
- Side 383 -
...Derimod er det blot det enkelte vilkår, som ikke er fritaget for den sidste gruppe, mens den underliggende aftale er omfattet. Opdelingen er knyttet til gruppefritagelsen, men vil i forhold til den første gruppe også yde vejledning ved vurderingen efter konkurrencelovens § 6 og Artikel 101, dvs. uden for F&U-gruppefritagelsen, jf. nærmere nedenfor.
- Side 384 -
...konkurrencen i henhold til artikel 101, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (bagatelmeddelelsen), pkt. 13. opfattelse, at vilkår, der er sortlistet i en gruppefritagelse, normalt har til formål at begrænse konkurrence, vil sådanne vilkår formentlig blive set som konkurrencebegrænsende. Praksis rummer enkelte eksempler herpå.
(...)
...Samarbejdsaftale mellem Tele Danmark A/S og Jenka Electronik A/S er noget summariske, men indikerer et krav om afgrænsning i tid og omfang af konkurrenceklausuler under konkurrencelovens § 6 og Artikel 101 på samme måde som listen over sortliste-vilkår. Dette begrænser fx konkurrenceklausuler, som dækker perioden efter samarbejdets ophør, men udeluk-
(...)
- Side 385 -
ker ikke forskellige former for specialiseret udnyttelse, fx fordeling af kunder og områder. Listen over sortliste-vilkår vil derved i praksis også regulere bedømmelsen efter konkurrencelovens § 6 og Artikel 101 (1), mens analysen, jf. konkurrencelovens § 8 og Artikel (3), er mere konkret. Dette er bekræftet af endnu en (ældre) dansk sag.
- Side 386 -
...sortliste-vilkår, må det påhvile Konkurrencerådet konkret at påvise en konkurrencebegrænsning via en kontrafaktisk analyse af konkurrencen, og der gælder ikke nogen formodning for konkurrenceproblemer.4949. Retningslinjer for anvendelsen af artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på horisontale samarbejdsaftaler (2023), pkt. 117.
...ikke-konkurrenter, hvorfor indgreb forudsætter, at F&U-aftalen falder uden for gruppefritagelsen eller inddrages, jf. nedenfor. Både positivlisten og listen over sortliste-vilkår finder derfor reelt anvendelse på F&U-aftaler mellem ikke-konkurrenter, omend egentligt indgreb forudsætter selvstændig analyse efter konkurrencelovens § 6 og Artikel 101.
- Side 391 -
...forveksles med »selvbegrænsning«, jf. konkurrencelovens § 6, stk. 2, nr. 2, dvs. et kartel,6666. Jf. FT 1996-97, tillæg A s. 3659, og Retningslinjer for anvendelsen af artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på horisontale samarbejdsaftaler (2023), pkt. 222-225. uanset det implicitte ophør eller reduktion af egen fremstilling.
- Side 394 -
...vagtkørsler. Oprindeligt var der også fastlagt interne afregningspriser, men dette blev opgivet efter dialog med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og i stedet blev det præciseret, at afregningen skete til de til enhver tid gældende takster og fastlagt ensidigt af det udførende selskab. Herefter blev der udstedt negativerklæring, jf. konkurrencelovens § 9.
(...)
- Side 395 -
...om et underleveringsforhold, samt at håndhævelse af klausulen ikke blot ville afskære de tidligere samarbejdspartnere fra at åbne en konkurrerende aktivitet, men formentlig medføre deres konkurs og derved permanente eliminering. Sø- og Handelsretten fandt derfor konkurrenceklausulen uforenelig med konkurrencelovens § 6 og afviste at nedlægge forbud.
- Side 404 -
...herefter opgjort på indkøbsmarkedet og det senere afsætningsmarked. På det første var andelen under 15 % og på det andet mellem 16 og 18 %. Derudover var der nok aftalt interne afregningspriser, men ikke truffet bestemmelse om videresalgspriserne, ligesom samarbejdet ikke var eksklusivt. Konkurrencerådet fandt aftalen forenelig med konkurrencelovens § 6.
- Side 411 -
...ikke forpligtet til at anvende disse, hvorfor leverandører kunne levere direkte til aftagerne uden om DLG og Agro Danmark. Da de indkøbte foderråvarer blev forarbejdet inden videresalg, var der heller ikke risiko for en uniformering af priserne grundet identisk omkostningsbase, hvorfor Konkurrencerådet ikke havde indvendinger over for samarbejdet.
- Side 416 -
...var konkurrencebegrænsende. Det ændrer dog ikke bedømmelsen, at samarbejdet er åbent. I EU-sagen Belgian-German Fertilisers identificerede EU-Kommissionen en stiltiende opdeling af markederne, da parterne antagelsesvis ville opsige samarbejdet, såfremt der skete direkte eksport, hvorfor aftalen medførte en markedsopdeling uforenelig med Artikel 101.
- Side 422 -
...konkurrencelovens § 6 og Artikel 101 i deres interne organisering. Kædebegrebet er i princippet en særlig form for markedsføringsaftale, men kan også omfatte fælles indkøb og er derfor udskilt til selvstændig behandling. Derudover kan der være både horisontale og vertikale konkurrenceproblemer ved en frivillig kæde, fx hvis den er organiseret som en franchisekæde.
- Side 425 -
...fælles prissætning eller optager bestemmelser, der fordeler områder eller kunder. Enten ved fælles fremstød, fx i reklamer, i en fælles webshop eller på anden måde, fx via lokalitetsklausuler.210210. Frivillige kæders fælles prissætning er behandlet i kapitel IX, afsnit 1.8, og forskellige former for markedsdeling er behandlet i kapitel IX, afsnit 3.3.
- Side 426 -
...indeholdt desuden en centerprioriteringsregel, der bevirkede, at der ikke kunne opstå konkurrence imellem aktionærerne ved etablering af butik i samme center. Konkurrencerådet fandt dog, at der kunne gives en individuel fritagelse efter konkurrencelovens § 8, hvis de ovenstående bestemmelser i vedtægterne samt centerprioriteringsreglen blev ophævet.
- Side 427 -
...et underleveringsforhold, hvorfor en håndhævelse af klausulen ikke blot ville afskære de tidligere samarbejdspartnere fra at åbne en konkurrerende aktivitet, men formentlig medføre deres konkurs og derved permanente eliminering. Sø- og Handelsretten fandt derfor konkurrenceklausulen uforenelig med konkurrencelovens § 6 og afviste at nedlægge forbud.
- Side 429 -
For det første må det følge modsætningsvis af fusionskontrolreglerne, at samarbejdet har en mere begrænset karakter, typisk i tid og opgaver, og/eller mangler en selvstændig profil over for markedet og kunderne. Modsat ville der foreligge en fusion, der ikke skal bedømmes efter konkurrencelovens § 6 og Artikel 101.
- Side 434 -
...horisontale prissamarbejde fandt Konkurrencerådet rammeaftalen uforenelig med konkurrencelovens § 6. Individuel fritagelse kunne dog indrømmes, jf. konkurrencelovens § 8. Ud over at øge konkurrencen blev det tillagt vægt, at deltagelse i rammeaftalen var frivillig og ikke i øvrigt begrænsede de enkelte optikeres adgang til konkurrerende aktiviteter.
- Side 435 -
...kapitel 4. udvekslingen af følsomme oplysninger, herunder priser, produktion, kunder, markeder, salg og omkostninger. I det omfang dette er nødvendigt, bør det ske gradvist, i takt med at parterne får afklaret, om fælles bud er hensigtsmæssige og inden for rammerne af konkurrencelovens § 6 og Artikel 101, jf. ovenfor. Desuden bør det ske via tredjemand.
(...)
...udvekslingen har taget overhånd, fx ved at omfatte markeder og aktiviteter uden for samarbejdet. Derudover kan et grænsetilfælde opstå, såfremt parterne efter at have udvekslet interne oplysninger erkender, at de ikke kan eller vil realisere deres konsortium. I teorien vil dette kunne udgøre en selvstændig overtrædelse af konkurrencelovens § 6 og Arti-
- Side 441 -
...konkurrencelovens § 6, stk. 1, hvis anvendelse af standarderne ikke lægger begrænsninger på deltagerne, da de kan medvirke til at skabe en gennemskuelig og effektiv ordning – både for selskaber og læger m.v. Men standarder kan også være konkurrencebegrænsende, når de medfører helt ensartede vilkår for et marked, eller hvis de begrænser adgangen til markedet.«
- Side 444 -
...102, Third Edition Hart Publishing 2020, pp. 805-842. Gennemgangen knytter sig til misbrugslæren, men principperne må kunne overføres til konkurrencelovens § 6 og Artikel 101. Dette skal endvidere ske, inden IP-rettigheder indgår i en standard.d Hvis muligt, bestemmelser om løsning af licenskonflikter, der imødegår risikoen for urimelige royalties.
- Side 445 -
...Konkurrencerådet, 30. maj 2001, pkt. 43-44. hvor der også var optaget bestemmelse om honoraret for udarbejdelse af bestemte blanketter, som forsikringsselskaberne indhentede hos læger, tandlæger og kiropraktorer. Der var tale om en horisontalprisaftale, der dog rummede så betydelige fordele, at den kunne indrømmes fritagelse, jf. konkurrencelovens § 8.
- Side 447 -
...anvendelsen af artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på horisontale samarbejdsaftaler (2023), pkt. 496-497. vil standardaftaler rettet mod at styre prisdannelsen eller ekskludere tredjepart normalt have til formål at begrænse konkurrencen og være uforenelige med konkurrencelovens § 6 og Artikel 101. Praksis reflekterer dette.
(...)
- Side 448 -
...modstående brancheorganisationer havde forhandlet et sæt standardvilkår for levering af fiskeaffald. En aftale, der i praksis dækkede ca. 60 % af det danske marked. Et af vilkårene var, at prisen blev fastlagt af et noteringsudvalg, samt at køberne ikke måtte købe fra udenlandske leverandører til en højere pris, uden også at tilbyde denne til indenlandske.
(...)
Praksis er dog ikke blind for, at der kan være et legitimt behov for også at berøre prisspørgsmål i brancheaftaler således, at disse vurderes konkret og eventuelt ses som fuldt forenelige med konkurrencelovens § 6 og Artikel 101.
(...)
- Side 449 -
...udviklingen af lejen, men omvendt også var en praktisk og neutral reguleringsfaktor. Derimod fandt rådet det problematisk, at lejerne også skulle garantere en mindsteanvendelse, da dette kunne presse brugerne til ikke at benytte andre havne og derved begrænse konkurrencen mellem disse. Konkret kunne der dog indrømmes fritagelse, jf. konkurrencelovens § 8.
- Side 454 -
...kunne fraværet af effektiv adgang hertil være en adgangsbarriere. På baggrund af analyser af omkostninger og indtægter fandt Konkurrencerådet, at priserne ikke blot blev uniformeret, men også at dette skete på et urimeligt højt niveau. Standardaftalerne reflekterede derfor ikke forbrugernes interesser, hvorfor de konfliktede med konkurrencelovens § 6.
- Side 456 -
...Konkurrencerådet, 30. maj 2001, pkt. 43-44. Andre elementer i aftalen, herunder bestemmelse om fast honorar, var dog konkurrencebegrænsende, men berettiget til fritagelse. hvor der også var optaget bestemmelse om honoraret for udarbejdelse af bestemte blanketter, som forsikringsselskaberne indhentede hos læger, tandlæger og kiropraktorer. Der var tale om en
- Side 458 -
...og Farveindustri, Konkurrencerådet, 25. november 1998, pkt. 4.3.1. Stadfæstet af Konkurrenceankenævnet ved kendelse af 7. december 1999 i Foreningen af Danmarks Lak- og Farveindustri vs. Konkurrencerådet. havde en brancheaftale bl.a. opstillet regler for brugen af miljøargumenter i markedsføringen. Fx skulle miljøargumenter være saglige og vedrøre
(...)
- Side 459 -
Forudsat at der ikke optages bestemmelser om priser eller fordeling af kunder, vil etiske kodekser normalt kunne forenes med konkurrencelovens § 6 og Artikel 101, også selvom forskellige former for kontrol er optaget.
- Side 460 -
Der foreligger enkelte sager om adgangen til at blive optaget som medlem af en brancheforening efter konkurrencelovens § 6 og Artikel 101.
- Side 461 -
...principper. Derudover gælder det som bærende princip, at det ikke i sig selv fritager en aftale fra bedømmelse efter konkurrencelovens § 6 og Artikel 101 (1), at aftalen har et bæredygtighedsformål.359359. Retningslinjer for anvendelsen af artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på horisontale samarbejdsaftaler (2023), pkt. 547-548.
- Side 462 -
...distributører, der sælger produkterne på en bæredygtig måde. Databasen må dog ikke rumme en købs- eller salgsforpligtelse, og skal reelt være begrænset til en oversigt. d Iværksætter en industrikampagne rettet mod at skabe opmærksomhed omkring miljø- og bæredygtighedshensyn forudsat, det ikke får karakter af fælles reklamering for specifikke produkter.
(...)
Ovenstående tre eksempler antages at falde helt uden for konkurrencelovens § 6 og Artikel 101 (1), men det vil formentlig være mere korrekt at antage, at de, som udgangspunkt, ikke har til formål eller følge, at konkurrencen begrænses, medmindre Konkurrencerådet konkret påviser dette.
- Side 464 -
...før et nyt returpantsystem var på plads. En lovgivning havde ellers åbnet for salg af bl.a. dåser, men aftalen, der omfattede næsten alle udbydere af øl og læskedrikke og store dele af aftagersiden, afskar dette. Konkurrencerådet fandt aftalen uforenelig med konkurrencelovens § 6 og heller ikke berettiget til fritagelse efter konkurrencelovens § 8.
- Side 465 -
...forsikringsselskabers adgang til markedet og derved var uforenelig med konkurrencelovens § 6. I lyset af de mange fordele ved aftalen, herunder at denne var en forudsætning for oprettelsen af et nyt marked og havde betydelige miljøfordele, kunne individuel fritagelse dog indrømmes. Dog kun for 4 år, svarende til den nødvendige tid at indkøre den nye ordning.
(...)
...understøttet ved en aftale om kollektiv boykot fra de lokale fodercentraler, således at de ikke ville levere foder til avlere, som ikke ønskede at deltage. Konkurrencerådet fandt pristillægget uforeneligt med konkurrencelovens § 6, men dog berettiget til fritagelse, jf. konkurrencelovens § 8. I Aftale om markedsføring af tobak mellem Tobaksindustrien og
- Side 467 -
...bevis på en aftale er behandlet i kapitel VI, afsnit 4.3., mens informationsudveksling som led i et kartel er behandlet i kapitel IX, afsnit 5. Møder og udveksling af kommercielt følsomme oplysninger som led i en virksomhedsoverdragelse, fx en due diligence, behandles ikke. eller ved selvstændigt at realisere en sådan. Det sidste fx i forbindelse med:
- Side 469 -
...ovenstående praksis grænsen mellem disse cirkler om priser og prisrelaterede oplysninger. Udvekslingen af visse typer information, fx kurante priser, har derfor til formål at begrænse konkurrencen og er allerede som følge heraf uforenelig med konkurrencelovens § 6 og Artikel 101. Andre typer information må derimod vurderes nærmere og mere konkret.
- Side 472 -
...konkurrencen, tog Konkurrenceankenævnet afstand herfra. Konkurrenceankenævnet var enigt i, at der forelå en overtrædelse af konkurrencelovens § 6, men ikke i form af et klassisk kartel, som ellers antaget af Konkurrencerådet. Endvidere mente ankenævnet ikke, at alle de udvekslede oplysninger var fortrolige eller udvekslet mhp. at begrænse konkurrencen.
- Side 477 -
...samarbejdsrelation normalt kun problematisk, hvis den sker mellem konkurrenter. En leverandør kan derfor forholdsvis frit indhente oplysninger fra og om sine kunder. En konkurrencebegrænsning vil først materialisere sig, hvis oplysningerne videresendes til andre kunder i konkurrence med den, som oplysningerne vedrørte eller vedrører leverandørens egne konkurrenter.
- Side 479 -
...konflikte med konkurrencelovens § 6 og EUF-traktatens Artikel 101.429429. Kirsten Levinsen m.fl., Konkurrenceloven, 5. udgave, DJØF, 2022, p. 424, samt FT 1996-97, tillæg A s. 3660. Synspunktet er gentaget i EU-Vertikale Retningslinjer430430. EU-Kommissionens Retningslinjer for vertikale begrænsninger (2022), pkt. 298. men ses ikke udtrykt i nyere praksis.
- Side 480 -
...ydelse, hvor dataprogrammer sælges, et bilateralt samarbejde mellem udvalgte virksomheder eller som en brancheforeningsaktivitet. Dansk praksis anlagde oprindeligt en forholdsvis restriktiv tilgang til udarbejdelsen og anvendelsen af autokalkulationsprogrammer således, at sådanne blev anset for uforenelige med konkurrencelovens § 6 og Artikel 101.
(...)
- Side 481 -
...reagerede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over et netværksbaseret autoservice-system, hvor de deltagende autoværksteder kunne se konkurrenternes indtastninger, herunder deres tilbud og priser. Da dette dog skyldtes en fejl i både opsætning og anvendelse af systemet, blev sagen lukket ved indskærpelse og leverandørens udsendelse af advarsel til brugerne.
(...)
- Side 482 -
...herfor er opfyldt. Implicit heri ligger, at Konkurrencerådet normalt vil antage, at virksomheder, der har modtaget og anvendt et produktoptimeringsværktøj, også deltager i en eventuelt samordnet praksis om at begrænse konkurrencen.446446. Jf. Lokale Pengeinstitutter, Konkurrencerådet, 30. januar 2008, pkt. 185, samt nærmere i kapitel VI, afsnit 2.