Forfattere: Christian Bergqvist
Udgivelsesdato: 15. oktober 2019
ISBN: 9788757446111
- Side 335 -
...det sidste tilfælde vil virksomhederne dog ikke være konkurrenter og et F&U-projekt allerede som følge heraf normalt uproblematisk. Der kan dog ikke sluttes modsætningsvis således, at F&U-projekter alene kan indgås mellem ikke-konkurrenter eller inden for rammerne af fritagelse, jf. konkurrencelovens § 8 og Artikel 101 (3). For det første er
- Side 345 -
...men udelukker ikke forskellige former for specialiseret udnyttelse, fx fordeling af kunder og områder. Listen over sortliste-vilkår vil derved i praksis også regulere bedømmelsen efter konkurrencelovens § 6 og Artikel 101 (1), mens analysen, jf. konkurrencelovens § 8 og Artikel (3), er mere konkret. Dette er bekræftet af endnu en (ældre) dansk sag.
(...)
...nødvendigt, da produktionsmængder skulle planlægges 2 år frem. Endvidere var der tale om et vigende marked med en konstant og stærk faldende omsætning. Konkurrencerådet fandt herefter, at den reducerede konkurrenceklausul ikke længere var konkurrencebegrænsende og eventuelle øvrige begrænsninger berettiget til fritagelse, jf. konkurrencelovens § 8.
- Side 347 -
Konkurrencerådet er tillagt kompetence til at inddrage fritagelser efter F&U-gruppefritagelsen,15341534. Bkg. nr. 63 af 28. januar 2011 om gruppefritagelse for visse kategorier af forsknings- og udviklingsaftaler, § 3, nr. 4-5. såfremt en F&U-aftale har virkninger uforenelige med betingelserne i konkurrencelovens § 8, stk. 1, herunder navnlig hvis:
- Side 348 -
...anvendelsen af artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på horisontale samarbejdsaftaler (2011), pkt. 141-146. I forhold til nødvendighedsvurderingen, jf. konkurrencelovens § 8, stk. 1, nr. 3, og Artikel 101 (3), litra a, henvises der fx til listen over sortliste-vilkår i F&U-gruppefritagelsen. Praksis synes at betone det samme.
(...)
...konkurrencesituation. Vurderingen skal så i stedet være sket på tidspunktet for iværksætningen af samarbejde, uanset efterfølgende ændringer i konkurrencesituationen. Omvendt skal der også tages hensyn til initiale investeringer, der ikke kan genindvindes, hvis samarbejdet opgives, såkaldte sunk costs, ved vurderingen efter både Artikel 101 (1) og Artikel 101 (3).
- Side 359 -
...1218/2010 af 14. december 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse kategorier af specialiseringsaftaler, præamblens 15. betragtning). således at de nationale konkurrencemyndigheder, dvs. Konkurrencerådet, kan inddrage fritagelsen for deres respektive geografiske områder, eventuelt en del heraf.
- Side 360 -
...risiko iii) og v) og accepterede, at de øvrige blev adresseret via tilsagn. Konkurrencerådet så dog stadig en risiko for konkurrencebegrænsninger. I lyset af de mange fordele ved aftalen, herunder hurtigere og bedre dækning samt tilsagnspakken, mente rådet dog, at disse begrænsninger ville være fritaget, jf. konkurrencelovens § 8 og Artikel 101 (3).
(...)
...vilkårene for deres udstedelse af dankort. Konkurrencerådet havde ikke indvendinger over for krav om, at alene danske pengeinstitutter kunne udstede dankort, da systemet alene kunne anvendes i Danmark, at brugerne skulle have en tilknyttet bankkonto, at clearing skulle ske via bestemt selskab samt regler rettet mod at begrænse misbrug og ludomani. Der-
(...)
- Side 361 -
...retningslinjer.15941594. Jf. Retningslinjer for anvendelsen af artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på horisontale samarbejdsaftaler (2011), pkt. 183-186. I forhold til nødvendighedsvurderingen, jf. konkurrencelovens § 8, stk. 1, nr. 3, og Artikel 101 (3), litra a, henvises der fx til listen over sortliste-vilkår i F&U-gruppefritagelsen.
- Side 384 -
der ikke kunne opstå konkurrence imellem aktionærerne ved etablering af butik i samme center. Konkurrencerådet fandt dog, at der kunne gives en individuel fritagelse efter konkurrencelovens § 8, såfremt de ovenstående bestemmelser i vedtægter samt centerprioriteringsreglen blev ophævet.
...principper, jf. ovenfor. I praksis kan den nu ophævede gruppefritagelse yde vejledning ved fortolkning, idet ophævelsen primært var et ønske om at undgå særegne danske regler på konkurrenceområdet. Navnlig må den nu ophævede gruppefritagelse, kunne yde vejledning i forhold til vurderingen om individuel fritagelse jf. konkurrencelovens § 8 og Artikel 101 (3).
- Side 386 -
...i forhold til de landsdækkende opgaver. Fritagelse, jf. konkurrencelovens § 8, kunne dog indrømmes, da aftalen muliggjorde landsdækkende opgaver og derved sikre en ekstra aktør i markedet. Implicit i vurderingen, jf. konkurrencelovens § 8, synes at have indgået, at de to virksomheder var mindre aktører og repræsenterede en begrænset markedsstyrke.
(...)
...som konkurrencebegrænsende, at to virksomheder havde dannet et konsortium, når den ene kunne have budt selvstændigt. Pga. konsortiet var det udelukket, at den anden indgik et samarbejde med en tredje virksomhed, der ikke selv kunne have budt. EU-praksis har ikke behandlet spørgsmålet direkte, men en EFTA-sag synes at bekræfte den restriktive tilgang.
- Side 389 -
...horisontale prissamarbejde fandt Konkurrencerådet rammeaftalen uforenelig med konkurrencelovens § 6. Individuel fritagelse kunne dog indrømmes, jf. konkurrencelovens § 8. Ud over at øge konkurrencen blev det tillagt vægt, at deltagelse i rammeaftalen var frivillig og ikke i øvrigt begrænsede de enkelte optikeres adgang til konkurrerende aktiviteter.
(...)
- Side 390 -
me i betragtning til fx en rammeaftale, og der ikke koordineres priser, er derfor ikke at betragte som havende til formål at begrænse konkurrencen. Såfremt der optages priselementer, må rammebuddet dog bedømmes efter konkurrencelovens § 8.
...4. udvekslingen af følsomme oplysninger, herunder priser, produktion, kunder, markeder, salg og omkostninger. I det omfang dette er nødvendigt, bør det ske gradvist, i takt med at parterne får afklaret, om fælles bud er hensigtsmæssige og inden for rammerne af konkurrencelovens § 6 og Artikel 101, jf. ovenfor. Endvidere bør det ske via tredjemand.
- Side 391 -
På linje med andre aftaler, der begrænser konkurrencen, kan konsortier opnå individuel fritagelse, jf. konkurrencelovens § 8 og Artikel 101 (3), fx såfremt der foreligger betydelige effektivitetsgevinster.
(...)
...Konkurrencerådet fandt, at aftalen begrænsede konkurrencen, men berettigede til fritagelse, jf. konkurrencelovens § 8, da aftalen ville gøre det lettere at løfte landsdækkende opgaver og derved sikre en ekstra aktør i markedet. Implicit i vurderingen synes at have indgået, at de to virksomheder var mindre aktører med lave kombinerede markedsandele.
- Side 397 -
...HORESTA’s hotelklassifikationsordning17361736. HORESTA’s hotelklassifikationsordning, Konkurrencerådet 30. januar 2002. Opretholdt ved Konkurrenceankenævnets kendelse af 13. august 2002 i Danmarks Restauranter og Caféer. Se også Salmonellahandlingsplan for konsumæg, Konkurrencerådet 30. januar 2001. drev brancheforeningen for hoteller og restaura-
- Side 401 -
Horisontale aftaler om harmonisering af tekniske forhold og kvalitetsstandarder kan opnå fritagelse, jf. konkurrencelovens § 8 og Artikel 101 (3), såfremt de antages at begrænse konkurrencen. Vinduet er dog snævert, allerede fordi sådanne standarder normalt er uproblematiske.
(...)
...Konkurrencerådet 30. maj 2001, pkt. 43-44. hvor der også var optaget bestemmelse om honoraret for udarbejdelse af bestemte blanketter, som forsikringsselskaberne indhentede hos læger, tandlæger og kiropraktorer. Der var tale om en horisontalprisaftale, der dog rummede så betydelige fordele, at den kunne indrømmes fritagelse, jf. konkurrencelovens § 8.
- Side 404 -
...primært være relevant ved vurderingen af, om en aftale har til følge at begrænse konkurrencen og ellers i forhold til individuel fritagelse jf. konkurrencelovens § 8 og Artikel 101 (3).17571757. Dette synes også at følge af Konkurrenceankenævnets kendelse af 18. marts 1999 i Foreningen af Grossister i Værktøj og Værktøjsmaskiner vs. Konkurrencerådet.
- Side 407 -
...udfylde de enkelte elementer. En form for effekt analyse kan også ses i Anmeldelse af standardlejekontrakt udarbejdet af brancheorganisationen sammenslutningen af Danske Havne.17711771. Anmeldelse af standardlejekontrakt udarbejdet af brancheorganisationen sammenslutningen af Danske Havne, Konkurrencerådet 30. januar 2002, pkt. 37-40. Her havde Kon-
(...)
- Side 408 -
...synes spørgsmålet om frivillig ikke at have spillet nogen rolle. havde Konkurrencerådet ikke indvendinger over for et sæt standard forbehold udarbejdet af brancheorganisationen. Ud over at de vedrørte tekniske forhold var de fleste frivillige at anvende. I forhold, til dem, der ikke var frivillige, fandt rådet samlet at de ikke begrænset konkurrencen.
- Side 410 -
...udviklingen af parallelle og konkurrerende netværk. Det var dog ikke deling af netværk og infrastruktur, som begrænsede konkurrencen, men alene den parallelle roamingaftale. EU-Retten underkendte Kommissions analyse af roamingspørgsmålet, da dette ikke havde til formål at begrænse konkurrencen og ikke var analyseret i forhold til en eventuel følge.
- Side 411 -
Horisontale aftaler om standardvilkår og fx køb og salg kan opnå fritagelse jf. konkurrencelovens § 8 og Artikel 101 (3), såfremt de antages at begrænse konkurrencen. Da udgangspunktet er, at de normalt ikke begrænser konkurrencen, er vinduet dog nok snævert.
(...)
...konkurrencebegrænsende, men berettiget til fritagelse. hvor der også var optaget bestemmelse om honoraret for udarbejdelse af bestemte blanketter, som forsikringsselskaberne indhentede hos læger, tandlæger og kiropraktorer. Der var tale om en horisontalprisaftale, der dog rummede så betydelige fordele, at den kunne indrømmes fritagelse, jf. konkurrencelovens § 8.
- Side 415 -
...Telekommunikationsindustriens brancheaftale om masteleje (Mastesag V), Konkurrencerådet 26. april 2006, pkt. 112-123 (formål og følge) samt pkt. 126-155 (fritagelse). var der indgået en brancheaftale om priser og vilkår for leje af positioner på master under 50 meter. Formålet var at lette aftaleindgåelsen omkring leje af master og mastepositioner
(...)
- Side 416 -
...for energiforbruget i vaskemaskiner, som de fremstillede eller importerede. Som led i aftalen ville de endvidere udfase de mest energitunge vaskemaskiner, hvilket havde til formål at begrænse konkurrencen ved en reduktion i udvalget af produkter. Fritagelse, jf. Artikel 101 (3), kunne dog indrømmes i lyset af de betydelige miljøfordele ved aftalen.
(...)
- Side 417 -
...Sundhedsministeriet18071807. Aftale om markedsføring af tobak mellem Tobaksindustrien og Sundhedsministeriet, Konkurrencerådet 27. september 2000. havde Konkurrencerådet ikke indvendinger over for en aftale, der fastlagde principperne for markedsføring af tobak. Det omfattede bl.a., at reklamer skulle begrænses og tilføjes mærke om, at rygning var skadeligt.
(...)
Aftaler rettet mod at forbedre miljø, bekæmpe sygdomme eller andet anerkendelsesværdigt formål vil ofte kunne opnå fritagelse, jf. konkurrencelovens § 8. Jf. Introduktionsaftale for engangsemballage til øl og læskedrikke, skal tiltaget dog være proportionalt og, jf. Oliebranchens Forsikringsordning, afmålt i forhold til det reelle behov.
- Side 431 -
...automobilreparationer. Formålet hermed var at lette skadesopgørelsen og samarbejdet mellem forsikringsselskab og værksted. Forudsat at nærmere bestemte priselementer, der ville medføre en ensretning af værkstedspriserne, blev pillet ud, kunne systemet accepteres. I den første sag fra 1998 dog alene på baggrund af en fritagelse efter konkurrencelovens § 8.
- Side 439 -
...indrømmes fritagelse. Efterfølgende blev ordningen ændret således, at indskærpelserne alene var vejledende, blev opgivet som nettopræmie og indberettet i anonymiseret form. Herefter kunne der indrømmes fritagelse, jf. konkurrencelovens § 8.18971897. Fritagelse til revideret Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser, Konkurrencerådet 30. august 2000.