- Side 515 -
...konkret tilfælde konstaterer, at en aftale, der er omfattet af denne bekendtgørelse, alligevel har virkninger, som er uforenelige med betingelserne i konkurrencelovens § 8, stk. 1.2 Parallelle net af lignende vertikale begrænsninger, der dækker mere end 50 % af et relevant marked, indeholder bestemte begrænsninger vedrørende det pågældende marked.
- Side 527 -
...eneforhandling af pølser mv. af mærket Steff-Houlberg til cateringsektoren. På et undermarked til dette havde slagterikoncernen en markedsandel på 85-90 %, hvoraf 40-45 % udgjordes af Steff-Houlberg-pølser. Aftalerne var derfor ikke omfattet af den daværende gruppefritagelse, og kunne heller ikke opnå individuel fritagelse, jf. konkurrencelovens § 8.
- Side 536 -
...rules and marketplace bans: Where do we stand after the Coty judgement? Competition policy brief 1/2018, p. 2 korrekt bemærket, at sondringen mellem luksus- og ikke-luksus-produkter er meget vanskelig at anvende, og derved indikeret, at denne ikke tiltænkes håndhævet strengt formalistisk. at et selektivt distributionssystem uden for de tre betingelser
- Side 540 -
...om adgangen til at opstille og anvende selektiv distribution, som ikke opfylder de tre betingelser, da dele af retspraksis kan læses således, at dette alene er muligt, såfremt der kan opnås fritagelse. Enten under Gruppefritagelsen for vertikale aftaler eller individuel fritagelse, jf. konkurrencelovens § 8 og Artikel 101 (3). Det mest korrekte er
- Side 550 -
...til grund i den danske NY*BO*E A/S/Nykredit Mægler A/S, hvor Konkurrencerådet henviser til at franchiseaftalen må afgrænses inden for rammerne af den daværende gruppefritagelse eller individuel fritagelse. Da synspunktet ikke har normeret nyere praksis og heller ikke genfindes i EU-Vertikale Retningslinjer, fremstår det mest korrekt at afvise det.
- Side 562 -
...eksklusivitet rettet mod at sikre rentabiliteten af betydelige opstartsinvesteringer. Uanset risikoen for en markedsafskærmning kan dette ud fra en samlet vurdering være nødvendigt og derfor berettigede til fritagelse. Det er dog ikke sikkert, at eksemplet reelt vil være konkurrencebegrænsende, da alternativt kan være, at investeringerne ikke foretages.
- Side 564 -
Dansk praksis synes oprindeligt at have set mærkebinding som havende til formål at begrænse konkurrencen og alene legalt inden for rammerne af fritagelsesmulighederne, jf. konkurrencelovens §§ 7, 8 eller 10.
- Side 566 -
...aftagerne binde sig for 8 år, mens leverandøren ikke ville levere til andre mellemmænd i samme periode. Aftalerne begrænsede konkurrencen, men ville også understøtte evnen til at gennemføre de relationsspecifikke investeringer. Endvidere var anvendelsen af mærkeeksklusivitet i markedet begrænset, hvorfor aftalen ikke ville skabe kunstige adgangsbarrierer.
(...)
...et tankanlæg bedre de relevante analyser, omend det er diskutabelt, om der reelt var en konkurrencebegrænsning. Aftalerne var rettet mod at sikre rentabiliteten af relationsspecifikke investeringer, hvorfor alternativet til mærkebindingen formentlig var, at aftalen ikke blev indgået. Markedet fremstod endvidere åbent og uden større adgangsbarrierer.
- Side 568 -
...Berendsen Textil Service aftaler med Frederiksborg Amt efter konkurrencelovens § 8, stk. 1, Konkurrencerådet 29. marts 2000. da dette kunne afskære en amtskommune fra at købe vaskeriydelser hos tredjemand. Da der dog var tale om opstart af et nyt produktionsanlæg, kunne der indrømmes fritagelse, jf. konkurrencelovens § 8. I Sonofons standardaftaler
- Side 570 -
...samt iii) forbud mod videresalg af kædens babyudstyr til forretninger uden for denne. Da kæden dog havde en begrænset markedsstyrke frafaldt rådet de to første indvendinger og indrømmede fritagelse til den sidste, jf. konkurrencelovens § 8. I forbindelse hermed betegnede Konkurrencerådet videresalgsforbuddet som en hardcore konkurrencebegrænsning.
(...)
...er dog ikke helt entydig omkring det sidste. I Dagrofa-koncernens kædeaftaler var enhver form for konkurrerende kioskaktivitet forbudt, mens det i Favørs lagerhotelaftale var mere snævert omkring deltagelse i konkurrerende kæder. Dette peger på, at forbuddet for at være acceptabelt skal være forholdsvis specifikt og rettet mod konkurrerende kædekon-
- Side 572 -
...spørgsmålet må vurderes konkret, synes Konkurrencerådet at have reservationer over for aftaler, der binder parterne mere end et år, medmindre parterne er ligeværdige og konkrete argumenter kan fremføres. Eventuelt alene såfremt betingelserne for fritagelse, jf. konkurrencelovens § 8, er opfyldt. Disse principper er anvendt forholdsvis konsekvent i praksis.
(...)
...markedsafskærmning usandsynligt i lyset af markedsforholdene i øvrigt, herunder fraværet af konkurrenter. var det problematisk, at et selskab for de næste 15 år havde forpligtet sig til at aflevere deponeringsegnet shredderaffald (metalskrot) til et kommunalt ejet renovationsselskab. Aftalen i forening med andre fordele havde sikret det kommunale selskab en unik
(...)
- Side 573 -
...indrømmes fritagelse, jf. konkurrencelovens § 8. Tilsvarende blev en 6-årig bindingsperiode set som problematisk i Aftale om leje af transmissionskapacitet mellem Sonofon og Powercom,24312431. Aftale om leje af transmissionskapacitet mellem Sonofon og Powercom, Konkurrencerådet 28. august 2002. men dog berettiget til fritagelse, jf. konkurrencelovens § 8.
- Side 574 -
...Danmark24382438. Meddelelse om ikke-indgrebserklæring – DSB Gods og Post Danmark, Konkurrencerådet 16. december 1998. var det uproblematisk, at aftalen pålagde Post Danmark en minimumskøbsforpligtelse i en 8-årig rammeaftale. Begge dele reflekterede, at DSB Gods skulle foretage betydelige investeringer i særlige godsvogne til at håndtere pakker og post.
(...)
...dog berettiget til fritagelse, jf. konkurrencelovens § 8. Både Sjællandske Kraftværker – aftagepligt for eldistributionsselskaber og Pego er forholdsvis kortfattede, men begge indikerer, hvordan risikoen for en markedsafskærmning blev vurderet. I Sjællandske Kraftværker – aftagepligt for eldistributionsselskaber, modsat Pego, var der endvidere tale
- Side 575 -
...dertil hørende driftsregulativ ikke omfattet af konkurrencelovens § 6, Konkurrencerådet 30. august 2000. Se også Aftale om levering af økologisk mælk, Konkurrencerådet 28. november 2001 og Dansk Mejeriers Mælkeudvalg, Konkurrencerådet 25. august 1999. I begge ses opsigelsesvarsler over 12 måneder som problematiske. havde Konkurrencerådet indvendinger
- Side 577 -
...opnås, såfremt aftalerne blev gjort uopsigelige i 3 år. Såfremt et aftalt minimumsforbrug ikke blev realiserede, eller aftalen opsagt før udløbet af de 3 år, skulle kunderne ikke blot betale minimumsbeløbet, men også refundere tidligere indrømmet rabat. Konkurrencerådet fandt dette indlåsende og ikke berettiget til fritagelse, jf. konkurrencelovens § 8.
- Side 582 -
...konkurrerende aktiviteter i de næste 10 og 25 år. Rådet frafaldt dog sine indvendinger grundet en markedsanalyse, der indikerede, at der indenfor en radius på 30 km var alternativer og derved konkurrerende virksomheder. Rådet mente dog, at lange bindingsperioder kunne være problematiske og at enerettigheder normalt ikke burde tildeles for mere end 10 år.
...amtsopgave, der efter amtets beslutning kunne udliciteres, fx på baggrund af standardaftalen. Rådet så dog problemer i en formulering om, at amtet kun »i ganske særlige tilfælde« kunne indgå aftaler med 3.-mand, da det sikrede Falck en fortrinsstilling. Forudsat at dette blev ophævet, kunne der dog indrømmes fritagelse efter konkurrencelovens § 8.