Kulbrinteskatteloven § 6

Denne konsoliderede version af kulbrinteskatteloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i danmark (kulbrinteskatteloven)

Lov nr. 175 af 28. april 1982,
jf. lovbekendtgørelse nr. 477 af 7. maj 2025

§ 6

Normprisen fastsættes af et nævn, der udpeges af klima- og energiministeren. Nævnet består af en formand og 4 andre medlemmer. Formanden udnævnes efter indstilling fra præsidenten for Højesteret. I nævnet skal være repræsenteret juridisk, økonomisk, regnskabsmæssig og teknisk sagkundskab. Mindst to af medlemmerne skal endvidere have særligt kendskab til handel med kulbrinter. Medlemmerne og stedfortrædere for disse udnævnes for 4 år.

Stk. 2 Klima- og energiministeren fastsætter nævnets forretningsorden.

Stk. 3 Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.