- Side 1188 -
...gældseftergivelsen tillige behandles efter reglerne om ret til underskudsfremførsel. En kursgevinst hos debitor er, hvis debitor er et selskab reguleret af KGL §§ 6-8 og 24, og hvis debitor er en fysisk person reguleret af KGL §§ 19, 21 og 24. Endvidere kan der blive tale underskudsbegrænsning, for selskaber efter SEL §§ 12-12 C og for personer efter PSL § 13 a.
(...)
2) Herefter skal der for debitor sondres mellem, om forholdet er omfattet af KGL § 24 eller ej.
(...)
...en rekonstruktion eller en samlet ordning mellem debitor og dennes kreditorer (frivillig akkord). For selskaber er der ligeledes skattefrihed efter bestemmelsen, når gælden konverteres til aktier, hvis dette sker som led i en samlet ordning. For fysiske personer er der ligeledes skattefrihed, hvis gældseftergivelsen opnås som led i en gældssanering.
(...)
...inden for eller uden for KGL § 24, har ligeledes betydning for retten til at fremføre underskud. Opnås der skattefrihed efter KGL § 24, vil der som udgangspunkt kunne indtræde underskudsbegrænsning efter SEL §§ 12 A-12 C (selskaber) eller PSL § 13 a (fysiske personer). Falder forholdet uden for KGL § 24, er der ingen hjemmel til underskudsbegrænsning.
(...)
- Side 1189 -
3) Er forholdet omfattet af KGL § 24, hvor er debitor og kreditor selskaber, skal der sondres mellem, om debitor og kreditor er koncernforbundne eller ej.
(...)
...efter KGL § 24, og heller ikke indirekte skattepligtig af eftergivelse via reglerne for underskudsbegrænsning efter SEL §§ 12-12 C. Opnår kreditorselskabet derimod fradrag efter KGL § 4, vil debitorselskabet fortsat være skattefri af kursgevinsten efter KGL § 24, men i dette tilfælde vil der kunne udløses underskudsbegrænsning efter SEL §§ 12 A-12 C.
(...)
4) Falder forholdet uden for KGL § 24, skal der sondres mellem om debitor er en fysisk eller juridisk person. For juridiske personer skal der tillige sondres mellem om de er koncernforbundne eller ej.
(...)
Såfremt forholdet falder uden for KGL § 24, fordi der ikke foreligger en samlet ordning, vil der aldrig kunne indtræde underskudsbegrænsning efter SEL §§ 12 A-12 C eller PSL § 13 a, uanset om der er tale om fysiske eller juridiske personer.
(...)
...gevinsten efter KGL § 23 overstiger 2.000 kr. Foreligger ingen af disse forhold, vil gevinsten som udgangspunkt være skattefri efter KGL § 21. Den praktiske hovedregel vil i disse tilfælde, hvor forholdet falder uden for KGL § 24, da der ikke foreligger en samlet ordning, være skattefrihed. Både direkte efter kursgevinstloven og indirekte efter PSL § 13 a.
(...)
Falder forholdet uden for KGL § 24, og er debitor et selskab, er udgangspunktet, at gevinsten er skattepligtig for debitor, jf. KGL § 6. Hvis debitor og
- Side 1191 -
...debitor bliver helt eller delvist frigjort for sin betalingsforpligtelse. Når der foreligger en gældseftergivelse i form af en akkord, vil den kunne være omfattet af KGL § 24, således at eftergivelsen som udgangspunkt er skattefri efter denne bestemmelse. Til gengæld vil der kunne indtræde underskudsbegrænsning efter SEL §§ 12 A-12 C eller PSL § 13 a.
- Side 1196 -
Det er et krav for, at den frivillige akkord kan blive omfattet af KGL § 24, at den kan anses for at være en samlet ordning mellem debitor og dennes kreditorer.
(...)
...eller dens forarbejder, som er forgængeren til KGL § 24, men da der er tale om den samme formulering som i de samtidig med § 6 A vedtagne regler om begrænsning i underskudsfremførselsretten i dagældende LL § 15, stk. 2-3, PSL § 13 a og dagældende VSL § 13, stk. 6, må det formodes, at begrebet skal fastlægges på samme måde som i disse bestemmelser.
(...)
- Side 1198 -
...stk. 3. I henhold til forarbejderne til bestemmelsen skyldtes bestemmelsen bl.a., at selskabet ofte er insolvent, hvis hovedaktionæren er insolvent. Det er angivet, at erklæres kreditorselskabet konkurs, vil debitor opnå et fradragsberettiget tab på aktierne, medens gevinsten på gælden er skattefri. Hovedaktionæren vil derved opnå en økonomisk fordel.
Hvis gældseftergivelsen ikke er omfattet af KGL § 24, betyder det, at der skal sondres mellem, om debitor er et selskab eller en fysisk person.
(...)
...gælden, nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Der er dog ikke skattefrihed, hvis debitor er eller har været aktionær i kreditorselskabet efter begrebet i ABL § 4, stk. 2. Bortset fra disse tilfælde er udgangspunktet for fysiske personer, at der er skattefrihed efter både KGL § 24 og § 21.
(...)
...ikke er omfattet af KGL § 24, vil der altid indtræde beskatning, jf. KGL § 23. Efter denne bestemmelse er gevinst og tab på sådan gæld, som sammenlagt med nettogevinst og tab efter KGL § 14 overstiger et årligt beløb på 2.000 kr., er skattepligtig. Om KGL § 23, se SKM2020.64.LSR om forholdet mellem KGL § 21 og KGL § 23 samt ovenfor kap. 17, 3.4.2.4.
(...)
- Side 1200 -
For pengenæringsdrivende fysiske personer, jf. KGL § 19, vil al gevinst på gældseftergivelser uden for KGL § 24’s anvendelsesområde være skattepligtig, hvad enten der er tale om dansk eller udenlandsk gæld. Om afgrænsningen af sådanne pengenæringsdrivende personer, se kap. 17, 3.3.2.1.
...efter denne bestemmelse, i det omfang gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Nedskrivning til under fordringens værdi kan alligevel være skattefri, men dette vil bero på, om de almindelige regler for skattefrit udbytte, skattefrie tilskud eller gaveafgiftspligt, finder anvendelse.
- Side 1202 -
I 1991 blev der indført regler om begrænsning af underskud ved gældseftergivelser, som var omfattet af den nugældende KGL § 24. Bestemmelserne findes nu i SEL §§ 12 A-12 C for selskaber og PSL § 13 a for fysiske personer.
(...)
...fremførselsberettigede tab efter KGL § 31, stk. 3, og § 31 A, stk. 3 (KGL § 32, stk. 3, i PSL § 13 a), som igen begrænses før eventuelle fremførselsberettigede tab efter EBL § 6, stk. 3.4 Begrænsningen sker fra og med det indkomstår, hvor tvangsakkord i rekonstruktion stadfæstes, gældssaneringskendelse afsiges, eller aftale om frivillig akkord indgås.
(...)
...Udgangspunktet er således i disse tilfælde, at der hverken vil ske beskatning eller underskudsbegrænsning i koncernforhold. Dette gælder, hvis debitor ville være skattefri af kursgevinsten efter KGL § 8, hvis forholdet var omfattet af denne bestemmelse. Skattefriheden efter KGL § 8 vil kunne skyldes, at kreditorselskabet for fordringen ikke har kunnet
(...)
- Side 1203 -
...eftergivelsen, som er blevet gjort skattepligtig. Skattepligt på baggrund af de andre bestemmelser i kursgevinstloven vil aldrig kunne medføre underskudsbegrænsning, idet underskudsbegrænsning altid forudsætter, at der foreligger en tvangsakkord i rekonstruktion, gældssanering eller frivillig akkord, som defineret i KGL § 24 og underskudsbegrænsningsreglerne.
- Side 1205 -
Da reglerne om underskudsbegrænsning ved akkord blev indsat, var der tvivl om, hvorvidt en gældskonvertering kunne anses for en frivillig akkord og derved omfattet af disse regler. Der er siden indført udtrykkelig lovhjemmel for gældskonvertering i KGL § 24 og SEL § 12 A.
(...)
Da gældskonvertering nu utvivlsomt er sidestillet med en gældseftergivelse, indebærer det, at gældskonverteringen er skattefri for selskabet, hvis der foreligger en samlet ordning, jf. KGL § 24. Foreligger der ikke en samlet ordning, vil selskabet være skattepligtig eller skattefri efter reglerne i KGL §§ 6 og 8, jf. ovenfor om gældseftergivelse.
(...)
...for tabet ved konverteringen. Det indebar, at gældskonverteringen udløste underskudsbegrænsning efter dagældende LL § 15, stk. 2 (nugældende SEL § 12 A). Det gjorde ingen forskel i relation til KGL § 8, at der kunne ske genbeskatning af fradraget i udlandet ved en senere realisation, da der var tale om en genbeskatning, der måske aldrig indtrådte.
- Side 1210 -
...konsekvenser. Det indebærer, at hvis der er tale om en samlet ordning, som opfylder betingelserne i KGL § 24, vil overdragelsen være skattefri, mens der vil indtræde skattepligt efter KGL § 6, hvis det ikke er tilfældet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke civilretligt anses at være nogen gældseftergivelse, men det alene gælder skatteretligt.