Kvælstofoxiderafgiftsloven Kapitel 7

Denne konsoliderede version af kvælstofoxiderafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om afgift af kvælstofoxider

Lov nr. 472 af 17. juni 2008,
jf. lovbekendtgørelse nr. 364 af 3. april 2025

Kapitel 7 1 Afgift af varer, der modtages fra udlandet
§ 14

Der betales afgift af varer omfattet af bilag 1, der indføres fra steder uden for EU eller indføres fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, medmindre varerne tilføres en registreret virksomhed eller er fritaget efter § 8. Afgiften fastsættes i medfør af bilag 1 og afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder § 15 tilsvarende anvendelse.

§ 15

I andre tilfælde betales afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne modtages efter reglerne i § 4. Erhvervsdrivende varemodtagere skal, inden varerne afsendes fra udlandet, anmelde sig hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2 Erhvervsdrivende varemodtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgifter heraf til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter §§ 2, 35-7 og § 8, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Stk. 3 Der betales ikke afgift af brændsel i erhvervskøretøjers og specialcontaineres standardtanke. Ved standardtanke forstås den definition, som findes i artikel 24 i Rådets direktiv om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet. Afgiftsfritagelsen omfatter dog hele brændstofindholdet i de nævnte tanke, hvor dette følger af en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig aftale.

Stk. 4 For andre varemodtagere sker angivelsen og betalingen efter reglerne i § 9, stk. 2-4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Stk. 5 Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der gentagne gange ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse. Told- og skatteforvaltningen kan endvidere pålægge virksomheden at betale afgiften ved varernes modtagelse.

Stk. 6 Virksomheder omfattet af stk. 1 eller af § 14 skal føre regnskab over tilgangen af afgiftspligtige varer. § 11, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.