Kvotebekendtgørelsen § 13

Denne konsoliderede version af kvotebekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om CO2-kvoter m.v.

Bekendtgørelse nr. 1386 af 2. december 2024

Overdragelse af en udledningstilladelse
§ 13

En driftsleder eller brændstofoperatør kan ikke uden tilladelse fra Energistyrelsen overdrage sin udledningstilladelse.

Stk. 2 Ved overdragelse af en udledningstilladelse til en ny driftsleder eller brændstofoperatør, indtræder denne på det tidspunkt, fra hvilket Energistyrelsen godkender overdragelsen, i enhver forpligtelse ifølge kvoteordningen vedrørende aktiviteten.