Landbrugsloven § 17

Denne konsoliderede version af landbrugsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om landbrugsejendomme

Lov nr. 435 af 9. juni 2004,
jf. lovbekendtgørelse nr. 116 af 6. februar 2020,
som ændret ved lov nr. 1761 af 29. december 2025

E. Dispensation
§ 17

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan dispensere fra bestemmelserne i §§ 12-16, når særlige forhold taler for det, herunder i de i stk. 2 nævnte tilfælde.

Stk. 2 Ministeren kan dispensere fra bestemmelserne i §§ 12-16, når

  • 1) erhvervelsen sker med henblik på en anvendelse som anført i § 6, stk. 1, nr. 1 og 2, og ejendommen kan påregnes udlagt til det pågældende formål i nær fremtid,

  • 2) erhvervelsen sker i erhvervsøjemed med henblik på en ikkejordbrugsmæssig anvendelse, som i øvrigt må anses for ønskelig ud fra en almindelig samfundsmæssig vurdering,

  • 3) erhvervelsen sker med henblik på særlige formål, herunder anvendelse til videnskabelige, undervisningsmæssige, almene sociale, sundhedsmæssige eller almene rekreative formål,

  • 4) erhvervelsen sker i forbindelse med etablering af vådområder, naturgenopretning el.lign., eller

  • 5) erhvervelsen sker med henblik på anvendelse af arealer til naturformål af almen samfundsmæssig karakter.