- Side 258 -
...foreligger, jf. § 1, stk. 3, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde dette er hensigtsmæssige og nødvendige.
- Side 259 -
Ligebehandlingslovens § 1, stk. 4, fastsætter, at chikane forårsaget af køn må betragtes som forskelsbehandling på grund af køn, og at det samme gælder seksuel chikane.
(...)
Ved chikane forstås efter ligebehandlingslovens § 1, stk. 5, tilfælde, hvor der udvises en uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.
(...)
Ved seksuel chikane forstås efter ligebehandlingslovens § 1, stk. 6, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.
- Side 264 -
Forskelsbehandlingslovens regler gælder ikke i det omfang, en tilsvarende beskyttelse mod forskelsbehandling følger af kollektiv overenskomst, § 1, stk. 6. Lovforslaget henviser herved til den tilsvarende regel i ligebehandlingslovens § 1, stk. 9, som forudsættes anvendt som fortolkningsbidrag.