Forfattere: Jane Bolander, Liselotte Madsen, Anders Nørgaard Laursen og Inge Langhave
Udgivelsesdato: 16. august 2025
ISBN: 9788757459210
- Side 773 -
...dermed mindre indgribende end dispositionskorrektionen. Ole Bjørn beskriver i SR-Skat 2002, s. 249 ff. underfundigt forholdet mellem en dispositions- og en vilkårskorrektion således, at »hvis et forhold blot er groft, synes retsfølgen altså at være en vilkårskorrektion. Er forholdet meget groft, synes en dispositionskorrektion at kunne komme på tale«.
(...)
- Side 774 -
Det har været omdiskuteret, navnlig på baggrund af SKM2012.92.HR og kendelsen SKM2012.221.HR, om der også er hjemmel i LL § 2 til at foretage dispositionskorrektioner.
(...)
I SKM2012.92.HR udtalte Højesteret om LL § 2, stk. 1, at »korrektionsadgangen omfatter alle økonomiske elementer og øvrige vilkår af relevans for
(...)
- Side 775 -
...retlige kvalifikation af transaktionen«. Dommene blev taget som udtryk for, at LL § 2 også indeholdt hjemmel til at foretage dispositionskorrektioner og ikke blot vilkårene for dispositionen, jf. Aage Michelsen, RR 2013 SM 2 ff. og kritisk Jan Pedersen, RR 2012 SM 146 ff. Se også Lene Engdahl, SR-Skat 2012, s. 249 ff., og Torben Bagge, TfS 2013, 199.
(...)
...kan der ikke undgås sekundære korrektioner, jf. LL § 2, stk. 5. Se kritisk Jane Bolander i SR-Skat 2016, s. 9 ff., som også anfører, at dommen konkret resulterede i en beskatning af vederlagene på 112,5 pct. Højesteretsdommen var en stadfæstelse af landsrettens dom i sagen, SKM2014.846.ØLR, jf. kritisk hertil Malene Kerzel i SR-Skat 2015, s. 12 ff.
(...)
...princippet om rette indkomstmodtager (»dispositionskorrektioner«), jf. dog Den juridiske vejledning 2025 C.D.11.1.3 og kap. 5, 3.6. Da det samtidig er næsten udelukket at få tilladelse til omgørelse i sager om rette indkomstmodtager, bliver de økonomiske konsekvenser af denne form for korrektion ganske betydelige, jf. Jane Bolander, SR-Skat 2016, s. 9 ff.
- Side 780 -
...fysisk person, der som hovedaktionær kontrollerer et selskab. Der skal ved sådanne kontrollerede transaktioner anvendes priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Der skal med andre ord handles på armslængdevilkår.
(...)
Gennemførelsen af LL § 2 har ikke medført, at det ikke længere er muligt at fiksere indkomster med hjemmel i SL § 4. Dette forhold blev udtrykkeligt fremhævet i forarbejderne til LL § 2:
(...)
...interessefællesskab. Hvis et skatterelevant aktiv overdrages inden for et sådant interessefællesskab til en pris, som afviger fra det, et salg ville kunne indbringe på det åbne marked, vil der med hjemmel i SL § 4 kunne ske fiksering af en indkomst hos overdrageren. Fikseringen vil i så fald være differencen mellem den faktiske salgssum og den objektive handelsværdi.
(...)
At der er hjemmel i SL § 4 til indkomstfikseringer i tilfælde, der ikke er omfattet af LL § 2, har ligeledes støtte i domspraksis.
(...)
- Side 781 -
...Han må således også betragtes som interesseforbundet med selskabet. Skattemyndighederne har derfor haft den fornødne hjemmel til skønsmæssigt at ansætte overdragelsessummen, uanset at han ikke er omfattet af personkredsen i den dagældende ligningslovs § 2.« Se om dommen Aage Michelsen, RR 2005/9 SM, s. 260 ff., og samme, Juristen 2006/6, s. 115 ff.
Som omtalt har Højesterets dom i TfS 1998, 199 H medført, at der er indført en særskilt hjemmel i LL § 2 til at foretage korrektion bl.a. vedrørende spørgsmålet om fikserede vederlag. Det fremgår af forarbejderne til LL § 2, at det er hensigten, at hidtidig praksis vedrørende rentefiksering i koncernforhold og hovedaktionærforhold skal opretholdes.
(...)
...Hvornår dette er er tilfældet, er nærmere defineret i LL § 2, stk. 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte skal ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Se nærmere om begrebet bestemmende indflydelse i LL § 2 i kap. 34, 1.
(...)
...tilfælde, der er omfattet af LL § 2, vil den retsopfattelse, der er givet udtryk for i TfS 1998, 199 H, fortsat have betydning. Det vil sige, at der bortset fra visse omgåelsestilfælde ikke vil være hjemmel til fiksering af renter. I tilfælde af omgåelse har Højesteret holdt muligheden for rentefiksering åben, jf. hertil Ole Bjørn, SO 1999, s. 54 ff.
- Side 782 -
Det fremgår af forarbejderne til LL § 2, at principperne for praksis før Højesterets dom i TfS 1998, 199 H tilsigtes opretholdt med LL § 2. Hvornår betingelserne for anvendelse af LL § 2 er opfyldt, vil blive nærmere omtalt i kap. 34. Her skal det blot nævnes, at LL § 2 omfatter hovedaktionærforhold og koncernforhold.
(...)
- Side 783 -
...hvorledes renten skulle fastsættes, og man fortsatte med at fastsætte renten på denne måde. Med SKM2009.28.ØLR blev denne praksis imidlertid tilsidesat, idet myndighederne ikke foretog et konkret skøn over rentens størrelse, dvs. myndighederne havde sat skøn under regel, jf. hertil Poul Bostrup, UfS 2009 B, s. 1 ff., og Ole Bjørn, SR-Skat 2009, s. 15 ff.
...vil sige, at der ikke kan ske rentefiksering i et tilfælde, hvor to ikke-interesseforbundne selskaber yder et rentefrit lån til et datterselskab, som de hver ejede 50 pct. af aktierne i, da kontrolbetingelsen i LL § 2 ikke er opfyldt. På samme måde vil rentefrie lån fra en række mindretalsaktionærer til et selskab heller ikke være omfattet af LL § 2.
- Side 784 -
Da forholdet ikke er omfattet af LL § 2, må retsstillingen fastlægges ved en fortolkning af TfS 1998, 199 H. Herefter kan der ikke ske rentefiksering bortset fra omgåelsestilfælde.
- Side 785 -
...gælde, såfremt udlejningen helt eller delvis sker vederlagsfrit. Efter højesteretsdommen TfS 1998, 199 H var det derfor omtvistet, om der var hjemmel til lejefiksering i tilfælde, der lå uden for anvendelsesområdet for LL § 2. Det er imidlertid i praksis fast antaget, at der fortsat kan ske beskatning af udlejeren af den objektive udlejningsværdi.
(...)
- Side 786 -
...interesse for jagt. Da jagtretten således vederlagsfrit havde været stillet til rådighed, tiltrådte landsretten, at selskabet i medfør af SL § 4 og LL § 2 skulle beskattes af et beløb svarende til markedsværdien af jagtretten. Byrettens dom i samme sag, SKM2016.337.BR, som landsretten tiltrådte, er kommenteret af Jane Bolander, SR-Skat 2017, s. 13 ff.