Forfattere: Henrik Peytz
Udgivelsesdato: 21. maj 2021
ISBN: 9788757448757
Bemærk, at § 2 blev ændret efter bogens udgivelsesdato. Se i forarbejderne til § 2, om det har en betydning.
- Side 2170 -
...og hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen. Det forhold, at hele afståelsessummen beskattes, betyder, at der sker en beskatning svarende til beskatningen af udbytter. Skattelovgivningen indeholder tillige en række bestemmelser, hvor sigtet er, at disse afståelsessummer og udbyttet skal betragtes på samme måde.
- Side 2183 -
Mens ligningslovens § 16 A indeholder hjemmel til beskatning af aktionæren, har hjemmelen til at foretage korrektion af selskabsindkomsten traditionelt været statsskattelovens §§ 4-6. For »kontrollerede transaktioner« omfattet af ligningslovens § 2 findes en tilsvarende korrektionsadgang i denne bestemmelse.
(...)
- Side 2186 -
...skulle beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, hvis den maskerede udlodning kunne anses som likvidationsprovenu. Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at en eventuel maskeret udlodning til ejerne kunne anses som en likvidationsudlodning, der skulle beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3.
(...)
- Side 2193 -
Der vil i visse tilfælde også være mulighed for at benytte ligningslovens § 2, stk. 4, til at undgå sekundære justeringer samt for at opnå tilladelse til omgørelse med skattemæssig virkning, jf. kommentaren til § 2.
- Side 2215 -
...til, at der ikke forelå oplysninger om, hvordan det modtagne beløb var videredisponeret, ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at hun ikke havde modtaget midler fra overførslerne i kraft af sin status som aktionær og ægtefælle til selskabets direktør/bestyrelsesformand, uanset at skatteyderen ikke havde bestemmende indflydelse i selskabet. Byretten
(...)
- Side 2235 -
...eller bogføring vedrørende hævningerne, og byretten fandt ikke, at der forelå andre oplysninger, der kunne føre til, at skatteyderen kunne foretage andre fradrag end det, der var anerkendt af Skatteministeriet. Byretten fandt på denne baggrund, at skatteyderen var skattepligtig af hævningerne som fastslået ved Landsskatterettens afgørelse. Skatteyderen
(...)
- Side 2242 -
...markedsmæssige vilkår, hvorfor indkomsten ikke skulle reguleres. Landsskatteretten fandt ikke, at selskabet havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at lejligheden blev lejet ud på markedsmæssige vilkår, hvorfor markedslejen måtte fastsættes til 8 pct. af den senest offentliggjorte ejendomsvurdering. Disse beløb skulle tillægges udgifterne til el, gas, varme
(...)
- Side 2243 -
...værdien af udtagne varer som udlodning, jf. ligningslovens § 16 A. Forbruget af udtagne varer var fastsat efter et skøn. Skattemyndighederne havde ved skønnet henset til en tilsvarende husstands traditionelle forbrug af det pågældende varesortiment og havde prissat varerne til vejledende udsalgspriser med fradrag for traditionelle personalerabatter.
(...)
- Side 2246 -
...hovedanpartshaveren med en fikseret leje. Den fikserede leje var beregnet som diskontoen plus 4 pct. af selskabets anskaffelsessum for bilen. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, dog således at ansættelsen af den fikserede leje blev hjemvist til fornyet skønsmæssig ansættelse ved Skattestyrelsen. Kommenteret af Jane Bolander i SR-Skat 2020.185.
- Side 2258 -
...skattepligt for eneanpartshaveren, jf. ligningslovens § 16 E. Der var herved bl.a. henset til, at broderen ikke blev anset som en nærtstående, jf. ligningslovens § 2, og at han derfor ikke blev omfattet af ligningslovens § 16 E. Skatterådet fandt derimod, at hvis anpartsselskabet valgte at låne penge til broderen til en lavere rente end 8,1 pct., måtte den
- Side 2265 -
Udgangspunktet er, at der skal anvendes armslængdevilkår, og at alle værdiansættelser derfor skal ske med udgangspunkt i handelsværdien i en handel imellem uafhængige parter, jf. hertil også ligningslovens § 2.
(...)
- Side 2268 -
...Landsretten udtalte, at der ved handelsmæssige transaktioner mellem interesseforbundne parter blev anvendt priser og vilkår i overensstemmelse med det, der ville være blevet opnået, hvis transaktionerne var blevet afsluttet mellem uafhængige parter. Landsretten udtalte videre, at overdragelsessummen var aftalt mellem skatteyderen og selskabet, og at det var
(...)
- Side 2272 -
...mellem lånets nominelle værdi og dets kursværdi som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A. Landsskatteretten fandt med henvisning til SKM 2005.502 VLR, at skattemyndighederne var berettiget til at ændre vilkårene i lånet, såfremt disse ikke svarede til, hvad der ville være aftalt mellem uafhængige parter. Landsskatteretten bemærkede, at lånet
(...)
- Side 2273 -
...af lånet. Landsskatteretten bemærkede videre, at udlodningen ville komme til beskatning på det tidspunkt, hvor den blev realiseret. Landsskatteretten udtalte endelig, at parterne ville have krav på korrektion efter dagældende ligningslovens § 2, stk. 4, hvis betingelserne herfor var opfyldt, da forholdet var omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1.
(...)
...ejerskab af mere end 50 pct. af anpartskapitalen eller stemmerettighederne, at ejerne ikke var nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, samt at der ikke var indgået aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse over selskabet. Skatterådet fandt på denne baggrund, at udlodningen af likvidationsprovenu skulle behandles efter aktieavan-
- Side 2277 -
Cirkulæret var dog også i bedre overensstemmelse med ligningslovens § 2, der fra 1998 har krævet, at der anvendes arms-længde priser i »kontrollerede transaktioner« mellem interesseforbundne parter omfattet af bestemmelsen, idet et sådant krav i hvert fald i nogle tilfælde kan være vanskeligt foreneligt med en 15 pct.-regel.
(...)
...parterne har herefter mulighed for at undgå sekundære justeringer ved anvendelse af bestemmelsen i ligningslovens § 2, stk. 5. Dette betyder, at parterne ved at forpligte sig til at korrigere overdragelsessummen til handelsværdi og betale det nødvendige udligningsbeløb kan undgå yderligere skattemæssige justeringer for så vidt angår overdragelsen.
(...)
- Side 2280 -
...dagældende skattestyrelseslovs § 37 C bemærkedes, at skatteyderen ikke havde ansøgt om tilladelse hertil. SKM 2013.841 HR – TfS 2014.9 HD – U 2014.571 HD En skatteyder var eneanpartshaver i et selskab, der i 2002 havde erhvervet en ejerlejlighed for 1.895.871 kr. Ejerlejligheden blev udlejet til skatteyderens sønner på en tidsubestemt lejekontrakt med sæd-
(...)
- Side 2281 -
...Højesteret fandt på denne baggrund, at selskabet skulle beskattes af avance svarende til differencen mellem handelsværdien og anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningslovens regler, samt at skatteyderen skulle beskattes af en udlodning svarende til forskellen mellem den aftale købesum og den reelle handelsværdi, jf. ligningslovens § 16 A.
(...)
- Side 2282 -
...selskabets årsregnskaber fremgik, at der ikke havde været lønnet personale eller udgifter til ansatte i indkomstårene 2000-2002. Hovedanpartshaveren havde via sin indkomstopgørelse ikke fremlagt oplysninger om, at han havde modtaget lønindtægter fra selskabet, og det var alene en anden arbejdsgiver, der havde indberettet lønudbetaling til hovedan-
(...)
- Side 2284 -
...offentliggjorte ejendomsvurdering. Byretten udtalte, at det beløb, som selskabet havde betalt for arbejde udført på ejendommen, skulle fradrages købesummen. Købesummen var derefter mere end 15 pct. lavere end den senest offentliggjorte ejendomsvurdering, hvorfor skattemyndighederne havde været berettigede til i skatteretlig henseende at ansætte handelsværdien
(...)
- Side 2287 -
...juni 2005 for en kontant købesum på 400.000 kr. Der var ikke i købsaftalen oplysninger om vilkårene for købesummens betaling, og købesummen var blevet indbetalt til en konto tilhørende skatteyderens selskab. Lejligheden var ikke blevet vurderet af ejendomsmæglere eller andre uvildige vurderingsmænd inden overdragelsen. Skatteyderen solgte den 29. juni
(...)
- Side 2288 -
...af 17. oktober 2007, at ejendommen var overdraget pr. 1. marts 2007. Der forelå ingen købsaftale eller lignende. Ejendommen var pr. 1. april 2007 blevet udlejet, og skatteyderen gjorde gældende, at lejeren havde opsagt lejemålet pr. 1. oktober 2007. Skattemyndighederne havde skønsmæssigt ansat ejendommens værdi til 980.000 kr., og havde anset diffe-
(...)
- Side 2290 -
...skattemyndighederne havde været berettiget til at basere et værdiskøn på en kvadratmeterpris på 12.000 kr., som sælgeren havde opnået ved salg af andre lejligheder i ejendommen til uafhængige købere. Byretten fandt imidlertid at den skønnede værdi af lejligheden var baseret på en forkert opgørelse over lejlighedens størrelse, hvorfor sagen blev hjemvist til SKAT.
(...)
- Side 2291 -
...640.000 kr. Ejendomsværdien var 740.000 kr. pr. 1. januar 1999. Hovedanpartshaveren i moderselskabet købte i 2002 ejerlejligheden med overtagelse 1. september 2002 for 1 mio. kr., svarende til ejendomsværdien 1. januar 2002. Herefter videresolgte hovedanpartshaveren ejerlejligheden 16. december 2002 til tredjemand for 1.365.000 kr. Det var rettens op-
(...)
- Side 2292 -
...salget af sommerhusejendommen, da dette blev anset for maskeret udlodning til skatteyderen, jf. ligningslovens § 16 A. Landsskatteretten udtalte, at skatteyderen og selskabet var omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16 E. Landsskatteretten udtalte, at det forhold, at udgifterne, som selskabet havde afholdt på skatteyderens vegne, var ført via
(...)
- Side 2293 -
...parterne. Ejendommen var lejet ud til beboelse og erhverv til henholdsvis hovedaktionæren og et af hovedaktionæren ejet selskab. Der var ikke tale om en typisk udlejningsejendom. Selskabet ønskede bekræftet, at ejendommen kunne overdrages med overtagelsesdag 1. januar 2002 til et beløb svarende til ejendomsværdien 1. januar 2001, alternativt, at ejendommen
(...)
- Side 2298 -
...m.fl., og at hidtidig praksis om ombygninger m.v. ikke var tilsigtet ophævet ved cirkulæret. Ligningsrådet var enig heri og fandt på denne baggrund, at en genoverdragelse måtte ske til selskabets kostpris, dvs. 5,2 mio. kr. En overdragelse til den skønnede handelsværdi på 3 mio. kr. ville derfor medføre beskatning af maskeret udlodning på 2,2 mio. kr.
- Side 2308 -
...skatteyderen på vegne af selskabet havde erhvervet ejendommen. Landsskatteretten tiltrådte, at fordelen ved den manglende rentebetaling måtte anses for maskeret udlodning til skatteyderen. Landsskatteretten bemærkede, at parterne var omfattet af ligningslovens § 2, hvorfor de havde mulighed for at anmode om betalingskorrektion, jf. ligningslovens § 2, stk. 5.
(...)
- Side 2310 -
...ønskede videre bekræftet, at overflytningen ikke blev anset for udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, eller afståelse til det udstedende selskab, jf. ligningslovens § 16 B. Kapitalforeningerne ønskede endelig bekræftet, at afdelingerne efter overflytningen kunne videreføre deres status som akkumulerende afdelinger omfattet af aktieavancebeskatnings-
(...)
- Side 2312 -
...selskaber samt fordringer på samme selskab. I disse sager er afdrag på fordringen typisk anset for udbytte, jf. dog nu også kursgevinstlovens § 1, stk. 2, hvorefter afdrag på og afståelsessummer for fordringer på koncernforbundne selskaber, jf. ligningslovens § 2, uanset ligningslovens §§ 16 A og 16 B skal behandles efter reglerne i kursgevinstloven.
- Side 2332 -
...aktiekapitalen, men er koncernforbundet efter ligningslovens § 2 med det selskab, der opløses. Med koncernforbundne selskaber forstås tillige tilfælde, hvor bestemmende indflydelse indehaves af en transparent enhed efter ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., samt tilfælde hvor der er en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse eller fælles ledelse.
(...)
Det foreslås, at der indføres tilsvarende regler, hvis aktionæren i det likviderede selskab er en fysisk person, der har bestemmende indflydelse i det likviderede selskab, jf. ligningslovens § 2, og er begrænset skattepligtig af udbytterne efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
(...)
...udbytteudlodninger, selv om det ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen som følge af, at udbyttebeskatningen ikke skal frafaldes eller nedsættes efter moder/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.b Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet efter ligningslovens § 2 med det selskab, der opløses.
(...)
- Side 2333 -
...hvis aktionæren i et likvideret selskab er en fysisk person, der har bestemmende indflydelse i det likviderede selskab, jf. ligningslovens § 2, og er begrænset skattepligtig af udbytterne efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Med dette ændringsforslag foreslås det, at dette kun gælder, når den fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS.
(...)
- Side 2335 -
...aktieavancebeskatningslovens regler. Skatterådet udtalte vedrørende den eventuelle maskerede udlodning, at denne som udgangspunkt skulle beskattes efter ligningslovens § 16 A, men at den dog skulle beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, hvis den maskerede udlodning kunne anses som likvidationsprovenu. Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurde-
(...)
- Side 2339 -
...skulle beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, hvis den maskerede udlodning kunne anses som likvidationsprovenu. Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at en eventuel maskeret udlodning til ejerne kunne anses som en likvidationsudlodning, der skulle beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3.
- Side 2340 -
...egenkapitalen, men er koncernforbundet efter ligningslovens § 2 med det selskab, der opløses. Med koncernforbundne selskaber forstås tillige tilfælde, hvor bestemmende indflydelse indehaves af en transparent enhed efter ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., samt tilfælde hvor der er en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse eller fælles ledelse.
(...)
- Side 2341 -
...aktiekapitalen, men er koncernforbundet efter ligningslovens § 2 med det selskab, der opløses. Med koncernforbundne selskaber forstås tillige tilfælde, hvor bestemmende indflydelse indehaves af en transparent enhed efter ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., samt tilfælde hvor der er en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse eller fælles ledelse.
(...)
Det foreslås, at der indføres tilsvarende regler, hvis aktionæren i det likviderede selskab er en fysisk person, der har bestemmende indflydelse i det likviderede selskab, jf. ligningslovens § 2, og er begrænset skattepligtig af udbytterne efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
(...)
- Side 2342 -
...udgangspunkt var omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, da de begge var hjemmehørende i udlandet. Skatterådet fandt, at såfremt de to selskaber var de retmæssige ejere af likvidationsudlodningen, skulle det danske selskab ikke indeholde udbytteskat, da de to selskaber var beliggende i hhv. Italien – et EU land – og USA – et land, med hvilket
- Side 2343 -
...skulle være en koncernforbindelse mellem ejerselskaberne på en sådan måde, at der skulle være et fælles samlende led. Skatteministeriet udtalte videre, at ændringerne af ligningslovens § 16 A, stk. 1, der fulgte af lov nr. 540 af 6. juni 2007, medførte, at udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvor selskabet endeligt blev opløst, skulle
(...)
- Side 2344 -
...indflydelse i det ejede selskab, kunne ejerselskaberne anses for koncernforbundne, jf. ligningslovens § 2, og dermed være skattepligtige af likvidationsudlodning, jf. ligningslovens § 16 A. Skatteministeriet bemærkede, at det måtte bero på en konkret vurdering af aktionæroverenskomsten, om der forelå en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse.
...aktiekapitalen, men er koncernforbundet efter ligningslovens § 2 med det selskab, der opløses. Med koncernforbundne selskaber forstås tillige tilfælde, hvor bestemmende indflydelse indehaves af en transparent enhed efter ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., samt tilfælde hvor der er en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse eller fælles ledelse.
(...)
Det foreslås, at der indføres tilsvarende regler, hvis aktionæren i det likviderede selskab er en fysisk person, der har bestemmende indflydelse i det likviderede selskab, jf. ligningslovens § 2, og er begrænset skattepligtig af udbytterne efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
(...)
- Side 2345 -
...skulle beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, hvis den maskerede udlodning kunne anses som likvidationsprovenu. Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at en eventuel maskeret udlodning til ejerne kunne anses som en likvidationsudlodning, der skulle beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3.
- Side 2375 -
...ejendomme, samt at selskabet i øvrigt alene havde indtægter fra skatteyderens konsulentvirksomhed. Landsretten fandt på denne baggrund, at skatteyderen i medfør af den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 16 A, stk. 10, jf. § 16, stk. 9, skulle medregne værdien af rådigheden over lejlighederne opgjort efter de dagældende regler i § 16, stk. 9.
(...)
- Side 2381 -
...SKM 2008.981 LSR – TfS 2009.144 LSR En skatteyder var hovedaktionær i et selskab. Skatteyderen var blevet anset for skattepligtig efter ligningslovens § 16 A af en lejlighed, som var udlejet fra selskabet til skatteyderens datter. Skatteyderen gjorde gældende, at der ikke var grundlag for at beskatte forskellen mellem den af datteren betalte leje og