Ligningsloven § 7Æ

Denne konsoliderede version af ligningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om påligningen af indkomstskat til staten

Lov nr. 517 af 19. december 1942,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1500 af 24. november 2025,
som ændret ved lov nr. 710 af 13. juni 2023, lov nr. 198 af 25. februar 2025 og lov nr. 749 af 20. juni 2025

§ 7Æ

Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes ikke vederlag eller godtgørelser, som med henblik på pasning af syge børn i en privat husstand udbetales af personer i husstanden til personer over 60 år. Følgende betingelser skal være opfyldte:

  • 1) Den samlede indtægt for den pågældende ved børnepasningen overstiger ikke et grundbeløb på 3.100 kr. (2010-niveau) årligt. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

  • 2) Udgifter i forbindelse med børnepasningen fradrages ikke i den skattepligtige indkomst.

  • 3) Børnepasseren deltager i en ordning, som skal være administreret af kommunen eller en frivillig social organisation. Det skal af foreningen eller fondens vedtægter bl.a. fremgå, at ordningen er rettet mod syge børn. Den kommune, hvori ordningen fungerer, skal have ordningen, herunder sædvanlige vedtægtsmæssige oplysninger, registreret som en reservebedsteforældreordning.