- Side 137 -
...disponere i fællesskab. Tværtimod er det klare udgangspunkt, at ægtefællerne råder over deres egen formue, hvilket er fastsat direkte i ÆFL § 1, stk. 1: »Under ægteskabet råder hver ægtefælle over sin formue, uanset om formuen er erhvervet før eller efter indgåelsen af ægteskabet, dog med de begrænsninger som følger af stk. 2, § 2 og kapitel 2 og 3.«
- Side 139 -
sine formuesfærer. De relevante bestemmelser er ÆFL § 1, stk. 2, § 10 og §§ 38-40. ÆFL § 1, stk. 2, og § 10 behandles nedenfor, mens ÆFL §§ 38-40 behandles i kapitel 18.
...s. 98, 115 og 120 ff., 1918-udk. s. 137 ff., 1957-udvg. bet. III s. 31. Bestemmelsen, der kun vedrører forholdet mellem ægtefællerne, må altså ses i sammenhæng med ÆFL § 5, stk. 1, da den måde, hvorpå en ægtefælle råder over sin delingsformue, er af afgørende betydning for boslodskravets størrelse.33. 1918-udk. s. 137 og 1957-udvg. bet. III s. 31.
- Side 143 -
...særlig overgangsregel i § 73, hvorefter dispositioner over familiens helårsbolig foretaget før ÆFL’s ikrafttræden ikke er omfattet af reglerne i ÆFL, men afgøres af RVL §§ 18 og 20. Det medfører eksempelvis, at salg af en andelslejlighed før lovens ikrafttræden uden samtykke er gyldigt. Andelslejligheder var ikke omfattet af samtykkereglerne i RVL § 18.
- Side 152 -
Det følger af særrådighedsprincippet i ÆFL § 1, stk. 1, at en ægtefælle er uberettiget til retligt at råde over den anden ægtefælles aktiver, medmindre der foreligger et selvstændigt grundlag for denne råden. Dette kan ofte være en almindelig fuldmagt.
- Side 153 -
...underhold, til at afhænde eller pantsætte denne ægtefælles aktiver.4848. Se nærmere RVL-kommentar s. 76 ff. Fast ejendom kan dog hverken pantsættes eller sælges uden Familieretshusets godkendelse. Ægtefællen kan kun foretage dispositioner, der ikke uden ulempe kan udsættes, og kan ikke disponere, hvis en anden er bemyndiget hertil, f.eks. ved en fuldmagt.