Lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunalesamarbejder § 2

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 382 af 3. maj 2006,
jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af 9. januar 2018,
som ændret ved lov nr. 1512 af 25. november 2024 og lov nr. 719 af 20. juni 2025

§ 2

Beslutning om ændring af den kommunale inddeling efter § 1 kan alene træffes med tilslutning fra kommunalbestyrelserne i de kommuner, der vil blive berørt af ændringen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Økonomi- og indenrigsministeren kan efter § 1 uden de berørte kommunalbestyrelsers tilslutning, men efter inddragelse af de pågældende, foretage mindre grænseændringer, når sådanne er begrundet i administrative hensyn og ændringerne samtidig regulerer grænsen mellem to eller flere kommuner og alene vedrører arealer på tilsammen højst 100 ha, der ikke er beboet af mere end 50 personer.