Kvælstofoxiderafgiftsloven § 8

Denne konsoliderede version af kvælstofoxiderafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om afgift af kvælstofoxider

Lov nr. 472 af 17. juni 2008,
jf. lovbekendtgørelse nr. 364 af 3. april 2025

§ 8

Fritaget for afgift er varer, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 9, stk. 3, til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. og de hertil knyttede personer.

Stk. 2 Fritaget for afgift er registrerede virksomheders leverancer af varer omfattet af bilag 1

  • 1) til brug i luftfartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt,

  • 2) til brug om bord på skibe i udenrigsfart, dog ikke lystfartøjer, og

  • 3) til brug om bord på fiskefartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog ikke lystfartøjer.

Stk. 3 Fritaget for afgift er olieprodukter, som medbringes fra udlandet til brug i køretøjets normale standardtank eller reservedunk, jf. dog § 15, stk. 3. Der ydes desuden afgiftsfritagelse for gas, der er indeholdt i lightere, der indføres fra udlandet.