Lov om anlæg af ny midtjysk motorvej (strækningerne mellem Klode Mølle og Løvel vest om Viborg og mellem Give og Billund Vest)

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1622 af 16. december 2025

Der er ingen senere ændringer til denne lov.

  • Ændringsloven er implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er delvist implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er endnu ikke implementeret i den konsoliderede lov
Kapitel 1 Anlægsprojekterne
§ 1

Transportministeren bemyndiges til at anlægge en ca. 43,6 km lang motorvej med fire vognbaner og nødspor vest om Viborg med forbindelse til rute 13 ved Klode Mølle i syd og Løvel i nord, herunder

  • 1) nedklassificere delstrækninger af rute 12, rute 13 og rute 16,

  • 2) omlægge jernbanen mellem Langå og Struer på en ca. 800 m lang strækning mellem Viborg og Sparkær og

  • 3) anlægge og omlægge lokale veje og stier, herunder kommunale og private veje og private fællesveje.

Stk. 2 Kort over anlægsprojektet nævnt i stk. 1 fremgår af bilag 1.

Stk. 3 Transportministeren overdrager de lokale veje og stier, der er nævnt i stk. 1, nr. 3, til henholdsvis Viborg Kommune, Silkeborg Kommune og Ikast-Brande Kommune og de private vejejere i takt med færdiggørelsen.

§ 2

Transportministeren bemyndiges til at anlægge en ca. 18 km lang motorvej med fire vognbaner og nødspor mellem Give og Billund Vest, herunder

  • 1) nedlægge dele af statsvejen Farrevej (rute 30),

  • 2) nedklassificere en delstrækning af Billundvej (rute 30),

  • 3) omlægge jernbanen mellem Vejle og Herning på en ca. 1 km lang strækning omkring jernbanens krydsning med motorvejsprojektet og

  • 4) anlægge og omlægge lokale veje og stier, herunder kommunale veje og stier og private veje og fællesveje.

Stk. 2 Kort over anlægsprojektet nævnt i stk. 1 fremgår af bilag 2.

Stk. 3 Transportministeren overdrager de lokale veje og stier, der er nævnt i stk. 1, nr. 4, til henholdsvis Vejle Kommune og Billund Kommune og de private vejejere i takt med færdiggørelsen.

§ 3

Transportministeren kan foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af anlægsprojekterne nævnt i §§ 1 og 2.

Kapitel 2 Rammerne for anlægsprojekternes miljømæssige påvirkninger
§ 4

Anlægsprojekterne nævnt i §§ 1 og 2 skal gennemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger af projekternes indvirkninger på miljøet, jf. kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v.

§ 5

Ved gennemførelsen af anlægsprojekterne nævnt i §§ 1 og 2 udfører anlægsmyndigheden afværgeforanstaltninger i henhold til de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger, jf. kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v.

Kapitel 3 Fravigelse af anden lovgivning og klageadgange

Stk. 2 Reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om planlægning, §§ 23, 24 og 26 a i lov om naturbeskyttelse, museumslovens kapitel 8 og 8 a og lov om landbrugsejendomme finder ikke anvendelse på anlægsprojekterne nævnt i §§ 1 og 2.

Stk. 3 Hensynene bag bestemmelserne i stk. 1 og 2 varetages af transportministeren ved gennemførelse af anlægsprojekterne nævnt i §§ 1 og 2.

§ 7

Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojekterne nævnt i §§ 1 og 2, som træffes efter lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, byggeloven, lov om vandforsyning m.v. og lov om vandløb med undtagelse af kapitel 13 og regler udstedt i medfør af disse love, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojekterne i henhold til de love, der er nævnt i stk. 1, kan påklages til transportministeren.

Stk. 3 Transportministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser i en nærmere bestemt sag, der vedrører anlægsprojekterne efter de love, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 4 De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn med kommunalbestyrelsens dispositioner og undladelser i sager omfattet af stk. 1, herunder anmodninger om aktindsigt i disse sager.

Stk. 5 Transportministeren kan til brug for behandlingen af sager efter stk. 2 og 3 fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at tilvejebringe oplysninger, herunder om, at oplysningerne skal afgives i en bestemt form, til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter de love, der er nævnt i stk. 1, inden for den pågældende kommune.

Kapitel 4 Ledningsarbejder
§ 8

Arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor anlægsprojekterne nævnt i §§ 1 og 2 skal gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der iværksættes af anlægsmyndigheden under gennemførelsen af anlægsprojekterne, betales af ledningsejeren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt bestemt ved aftale, ved kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter §§ 37 og 38, jf. § 40, i lov om vandforsyning m.v.

Stk. 3 Arbejder på ledninger, jf. stk. 1, udføres af vedkommende ledningsejer, medmindre andet er særligt aftalt eller fremgår af stk. 2.

§ 9

I forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojekterne nævnt i §§ 1 og 2 skal anlægsmyndigheden tage hensyn til ledninger omfattet af § 8 og drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for begge parter.

Stk. 2 Kan der ikke opnås enighed mellem anlægsmyndigheden og ledningsejeren omfattet af § 8 om, hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges, kan transportministeren efter at have meddelt ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre anlægsarbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren.

Stk. 3 Transportministeren kan i særlige tilfælde lade de ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 2, udføre for ledningsejerens regning.

§ 10

Tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af § 8 og tvister om erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af § 9 afgøres af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 2 Ved erstatningsfastsættelsen finder § 103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse.

Kapitel 5 Støjisoleringsordning
§ 11

Vejdirektoratet etablerer en ordning, hvorefter der kan ydes tilskud til facadeisolering af helårsboliger, der er særlig støjramte efter gennemførelse af anlægsprojekterne nævnt i §§ 1 og 2.

Stk. 2 Ansøgning om tilskud til facadeisolering efter stk. 1 skal været modtaget, senest 36 måneder efter at vejanlæggene nævnt i §§ 1 og 2 er taget i brug.

Stk. 3 Vejdirektoratets afgørelse om tilskud til facadeisolering efter stk. 1 kan påklages til transportministeren. Klagefristen er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 4 Ordningen om tilskud til facadeisolering ophører, 60 måneder efter at de pågældende vejanlæg, jf. §§ 1 og 2, er taget i brug.

Kapitel 6 Navngivning af motorvejsstrækninger
§ 12

Motorvejen rute 18 mellem Vejle og Herning ændrer navn fra Midtjyske Motorvej til Holstebromotorvejen.

Stk. 2 Motorvejen vest om Viborg med forbindelse til rute 13 ved Klode Mølle i syd og Løvel i nord og motorvejen mellem Give og Billund Vest nævnt i henholdsvis § 1 og § 2 navngives Midtjyske Motorvej.

Stk. 3 Kort over strækningerne nævnt i stk. 1 og 2 fremgår af bilag 3.

Stk. 4 Reglerne om navngivning af statsveje i § 3, stk. 1, nr. 1, og § 4, stk. 1, 3 og 4, i adresseloven finder ikke anvendelse på statsvejene nævnt i stk. 1 og 2.

Kapitel 7 Domstolsprøvelse
§ 13

Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov skal være anlagt, inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt adressaten eller offentliggjort.

Stk. 2 Ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af denne lov, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.

Kapitel 8 Ikrafttræden
§ 14

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Stk. 2 Transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens ophævelse.