Et pastorats menighedsråd afgiver indstilling om ansættelse i ledige stillinger som sognepræst i pastoratet. Er en sognepræstestilling oprettet for flere pastorater, afgives indstilling af disse pastoraters menighedsråd.
Stk. 2 Skal flere menighedsråd medvirke ved indstillingen efter stk. 1, afgives indstillingen i et fællesmøde. Ministeren for ligestilling og kirke kan bestemme, at det af afstemningsresultatet skal fremgå, hvorledes stemmerne er faldet inden for hvert enkelt af de menighedsråd, der deltager i indstillingen.
Stk. 3 Ministeren for ligestilling og kirke fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved menighedsråds afgivelse af indstilling.
5. Efter § 9 indsættes:
»§ 9 a. I de sogne i Sønderjylland, hvor der er oprettet en stilling som sognepræst for den tyske del af menigheden, har den i § 3 a i lov om menighedsråd nævnte repræsentant for den tyske del af menigheden stemmeret, når menighedsrådet afgiver indstilling om ansættelse i ledige stillinger som sognepræst for den tyske del af menigheden.«