Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag § 12a

Denne konsoliderede version af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1090 af 23. december 1992,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1046 af 18. august 2025,
som ændret ved lov nr. 1630 af 16. december 2025

§ 12a

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til information og vejledning om oplæring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse.

Stk. 2 Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til uddannelsesinstitutioner under Børne- og Undervisningsministeriet og andre juridiske personer, der efter aftale med en eller flere af sådanne uddannelsesinstitutioner varetager formidling af aftaler om oplæring i udlandet for elever og lærlinge uden en uddannelsesaftale med en dansk arbejdsgiver. Tilskud kan ydes for hver aftale. Tilskud kan tidligst udbetales, når oplæringen har varet i 3 måneder.