Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag § 25

Denne konsoliderede version af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1090 af 23. december 1992,
jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2024,
som ændret ved lov nr. 1459 af 10. december 2024 og lov nr. 1703 af 30. december 2024

§ 25

Årsregnskabet for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal revideres af mindst én statsautoriseret revisor. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udnævner revisor, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 2 Ved revisorskift skal bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og revisor give børne- og undervisningsministeren en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 3 Revisionen foretages i overensstemmelse med § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 4 Efter at revisionen af årsregnskabet er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette.

Stk. 5 Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revision eller aflæggelse af regnskabet.

Stk. 6 Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, hvis det ønskes af blot et bestyrelsesmedlem.