Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag § 8

Denne konsoliderede version af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1090 af 23. december 1992,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1046 af 18. august 2025

§ 8

Med henblik på indgåelse af uddannelsesaftaler vedrørende erhvervsuddannelser yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag økonomisk støtte til elever og lærlinge i form af:

  • 1) Rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en læreplads.

  • 2) Flyttehjælp ved overtagelse af en læreplads.

  • 3) Tilskud til forsørgere til merudgifter til dobbelt husførelse.

  • 4) Tilskud i særlige tilfælde til andre boligudgifter.

Stk. 2 Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse vedrørende skoleoplæring i erhvervsuddannelserne.

Ændringsforslag fremsat med lov 32 (2025/1):

5. Efter § 8 indsættes:

»§ 8 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder efter ansøgning fra en elev eller lærling tilskud til udgifter, der er forbundet med oplæring i udlandet eller forlængelse heraf som led i hovedforløbet i vedkommendes erhvervsuddannelse. Ydelse af tilskud forudsætter, at elevens eller lærlingens oplæring i udlandet har en varighed af mindst 30 kalenderdage og er godkendt af enten den pågældende uddannelsesinstitution, eller for en elev eller lærling med en dansk uddannelsesaftale, af arbejdsgiveren.

Stk. 2. Ydelse af tilskud forudsætter, at uddannelsesinstitutionen eller arbejdsgiveren opretter og godkender oplæringen i udlandet eller forlængelsen heraf i en digital selvbetjeningsløsning hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Eleven eller lærlingen indgiver én ansøgning pr. oplæring i udlandet eller forlængelse heraf i den digitale selvbetjeningsløsning.

Stk. 3. Tilskud ydes i form af en fast dagssats under hele opholdet og udbetales bagudrettet hver måned for alle kalenderdage i den givne måned. Udbetaling efter 1. pkt. t forudsætter, at eleven eller lærlingen fortsat er under erhvervsuddannelse og under oplæring i udlandet, og at eleven eller lærlingen bekræfter dette i selvbetjeningsløsningen.

§ 8 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder efter ansøgning tilskud til en elev eller lærling til hel eller delvis dækning af dokumenterede udgifter til rejsehjælp til samtale om oplæring i udlandet. Tilskuddet ydes for maksimalt tre samtaler og ydes, uanset om en samtale fører til en aftale om oplæring i udlandet. Ydelse af tilskud forudsætter, at eleven eller lærlingen indgiver ansøgningen i en digital selvbetjeningsløsning hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder efter ansøgning refusion til arbejdsgiveren for udbetalt løn under oplæring i udlandet, svarende til forskellen mellem den overenskomstmæssige danske elevløn inden for uddannelsesområdet for en elev eller lærling med uddannelsesaftale og den løn, den udenlandske arbejdsgiver udbetaler.

Stk. 3. En dansk arbejdsgiver, der betaler den fulde overenskomstmæssige løn, fordi den udenlandske arbejdsgiver ikke udbetaler løn under oplæring i udlandet, får refusion for den fulde overenskomstmæssige løn, medmindre den udenlandske arbejdsgiver er et datterselskab i samme koncern som den danske arbejdsgiver. I så fald får den danske arbejdsgiver halvdelen af den fulde overenskomstmæssige løn i refusion.

Stk. 4. Arbejdsgiveren skal i ansøgningen oplyse om den godkendte periode for oplæringen i udlandet og bekræfte, at eleven eller lærlingen er omfattet af den danske uddannelsesaftale og får overenskomstmæssig dansk elevløn under hele perioden. Ydelse af refusion forudsætter, at arbejdsgiveren indgiver ansøgningen i en digital selvbetjeningsløsning hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.««

1