Vedkommende minister kan ved ekspropriation erhverve arealer og rettigheder, der er nødvendige for gennemførelsen af bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter omfattet af § 1. Vedkommende minister kan endvidere foretage ekspropriation efter 1. pkt. til fordel for statslige selskaber, selvstændige offentlige virksomheder, kommunalbestyrelser, kommunale fællesskaber, regionsråd og private.
Stk. 2 Lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom finder anvendelse på ekspropriation efter denne lov.
Stk. 3 Ved erstatningsfastsættelsen for ekspropriation efter denne lov finder § 103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse.
Stk. 4 Statslige selskaber, selvstændige offentlige virksomheder, kommunalbestyrelser, kommunale fællesskaber, regionsråd og private, der efter stk. 1, 2. pkt., eksproprieres til fordel for, afholder alle omkostninger forbundet med ekspropriationen.