En kommune kan i forbindelse med kontraktindgåelse med staten om tildeling af støtte efter lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, og når det er en forudsætning for kontraktindgåelsen, forpligte sig økonomisk i forbindelse med
-
1) gennemførelse af de CO2-fangstaktiviteter, kommunen deltager i, og
-
2) gennemførelse af transport, anvendelse og lagring af den opsamlede CO2, der varetages af en tredjepart.
Stk. 2 En kommune, som deltager i CO2-fangstaktiviteter efter § 3, stk. 1 og 2, kan i forbindelse med kontraktindgåelser knyttet til disse CO2-fangstaktiviteter med en på forhånd fastsat afgrænsning forpligte sig økonomisk i forbindelse med forhold, der udspringer af kontrakterne.
Stk. 3 Beslutning om en kommunes eller en kommunal virksomheds økonomiske forpligtelse i forbindelse med kontraktindgåelse skal træffes af kommunalbestyrelsen på et møde.