Lov om de gymnasiale uddannelser § 17

Denne konsoliderede version af lov om de gymnasiale uddannelser er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1716 af 27. december 2016,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1106 af 12. september 2025,
som ændret ved lov nr. 1631 af 16. december 2025 og lov nr. 1648 af 16. december 2025

Optagelse på gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag)
§ 17

Optagelse på hf-enkeltfag kan tidligst finde sted, 1 år efter at ansøgeren har afsluttet 9. klasse i henhold til lov om folkeskolen eller har gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Elever, der efter 9. klasse er fortsat i 10. klasse, kan tidligst optages, 1 år efter at de er udskrevet af 10. klasse. Institutionens leder afgør ud fra en vurdering af ansøgerens faglige kvalifikationer og forudsætninger i øvrigt, om en ansøger kan optages.

Stk. 2 Ansøgere optages på den ønskede undervisning inden for en rimelig tid og en rimelig geografisk afstand. Ansøgere kan ikke følge undervisningen i samme fag og niveau mere end to gange, medmindre institutionens leder i helt særlige tilfælde tillader en tredje gang.