Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 32

Denne konsoliderede version af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 548 af 7. maj 2019,
jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024,
som ændret ved lov nr. 1654 af 30. december 2024, lov nr. 1655 af 30. december 2024, lov nr. 1656 af 30. december 2024, lov nr. 1657 af 30. december 2024 og lov nr. 1687 af 30. december 2024

Jobsamtaler efter de første 6 måneder
§ 32

Efter de første 6 måneder aftales kontaktforløbet mellem personen og jobcenteret. Derudover holdes jobsamtaler, når jobcenteret vurderer, at der er behov herfor. Den enkelte person har ret til jobsamtaler, hvis personen anmoder herom.

Stk. 2 For personer omfattet af § 6, nr. 1, deltager arbejdsløshedskassen i en jobsamtale, senest når personen har været ledig i 16 måneder, medmindre personen ønsker, at arbejdsløshedskassen ikke deltager. Ved jobsamtalen skal jobcenteret tilbyde en obligatorisk intensiveret indsats.

Ændringsforslag fremsat med lov 66 (2025/1):

32. Efter § 32 indsættes før overskriften før § 33:

»Ret til jobsamtaler

§ 32 a. Personer omfattet af § 6, nr. 1, bortset fra personer også omfattet af § 27, stk. 3, har ret til jobsamtaler med arbejdsløshedskassen i de første 3 måneder. Herefter har personen ret til jobsamtaler med kommunen.

Stk. 2. Personer omfattet af § 27, stk. 3, personer omfattet af § 6, nr. 2-5 og 7, personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 6, nr. 11-13, har ret til jobsamtaler med kommunen.«

1