Lov om en ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken, engangsbeløb til overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere Kapitel 2

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1267 af 13. september 2022

Kapitel 2 1 Ret til engangsbeløb til personer, der har modtaget visse forsørgelsesydelser for 2022
§ 4

Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på 2.000 kr. til ydelsesmodtagere, der for marts 2022 helt eller delvis modtog en af følgende forsørgelsesydelser:

Stk. 2 Der kan maksimalt udbetales ét engangsbeløb efter stk. 1 til samme person.

Stk. 3 Engangsbeløb efter stk. 1 udbetales ikke til dødsboet efter en person, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved døden.

§ 5

Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler uden ansøgning engangsbeløb til ydelsesmodtagere omfattet af § 4, som har en NemKonto. Modtageren af engangsbeløbet får meddelelse om afgørelsen via udbetalingsmeddelelsen fra det finansielle institut, hvor borgeren har anvist en konto som NemKonto.

Stk. 2 Arbejdsmarkedets Tillægspension anmoder ydelsesmodtagere omfattet af § 4, som ikke har en NemKonto, om at anvise en NemKonto med henblik på udbetaling af engangsbeløbet. Anmodningen sendes via Digital Post eller ved almindeligt brev til den bopælsadresse, der fremgår af CPR, når ydelsesmodtageren er undtaget fra Digital Post.

Stk. 3 Udbetaling Danmark orienterer i deres årsbrev til modtagere af førtidspension eller seniorpension med bopæl i udlandet om retten til engangsbeløb og opfordrer disse personer til at oprette en NemKonto med henblik på udbetaling af engangsbeløbet.

Stk. 4 Ydelsesmodtagere, der den 1. marts 2023 ikke automatisk har modtaget et engangsbeløb efter § 4, kan ansøge om engangsbeløbet hos Arbejdsmarkedets Tillægspension. Personen skal dokumentere at være omfattet af § 4 og anvise en NemKonto, jf. dog stk. 5. Ansøgningen om engangsbeløb skal være modtaget hos Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 31. maj 2023.

Stk. 5 Ydelsesmodtagere, som ikke kan få oprettet en NemKonto, kan ansøge om engangsbeløbet efter stk. 4 og anvise en anden konto til udbetaling af engangsbeløbet.

§ 6

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udsøger ydelsesmodtagere, som er omfattet af § 4, og videregiver oplysninger om ydelsesmodtagernes personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for udbetaling af engangsbeløb efter § 5, stk. 1.

Stk. 2 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udsøger i uge 45 i 2022 ydelsesmodtagere, som er nævnt i stk. 1, på grundlag af data fra arbejdsløshedskasserne og Udbetaling Danmark, der er indberettet til styrelsens statistiske datavarehus. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan udtrække data en anden uge, hvis data ikke kan udtrækkes i uge 45.

Stk. 3 Der vil til brug for udsøgningen i medfør af stk. 1 blive behandlet oplysninger om ydelsestype, udbetaling og personnummer for de personer, som er omfattet af § 4.

Stk. 4 Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler fra CPR oplysninger om navn og adresse på de ydelsesmodtagere omfattet af § 4, der ikke har en NemKonto, til brug for anmodningen efter § 5, stk. 2.

§ 7

Engangsbeløb, som er udbetalt til en ydelsesmodtager eller dennes dødsbo, der ikke fuldt ud er berettiget til det udbetalte beløb efter § 4, skal ikke betales tilbage, hvis udbetalingen skyldes en myndighedsfejl, herunder fejl i udsøgningsdata, jf. § 6, og det udbetalte beløb ikke overstiger 4.000 kr.

§ 8

Udbetaling af engangsbeløb efter § 4 administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 9

Arbejdsmarkedets Tillægspension skal videregive oplysninger om udbetalingstidspunkt og personnummer på personer, der har modtaget engangsbeløb efter § 4, til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistisk opfølgning og analyse samt opbevaring i styrelsens statistiske datavarehus.