Kapitel 2 1 Definitioner
I denne lov forstås ved:
-
1) Indgangsordningen: En samlet, koordinerende myndighedsindgang for de virksomheder, der er omfattet af loven, til de kompetente myndigheders behandling af alle relevante tilladelser, dispensationer eller anmeldelser i forbindelse med etablering, udvidelse eller omdannelse af produktionsanlæg.
-
2) Produktionsvirksomhed: En virksomhed, der er omfattet af krav om miljøgodkendelse eller krav om regelmæssige tilsyn, jf. dog stk. 2.
-
3) Kompetent myndighed: Det organ inden for den offentlige forvaltning, hvortil afgørelseskompetencen i et givent trin af et godkendelsesforløb helt eller delvis er henlagt.
-
4) Godkendelsesprocedure: Proces omfattet af artikel 3, nr. 19, i NZIA-forordningen.
-
5) Godkendelsesforløb: Proces, der omfatter alle relevante tilladelser, dispensationer eller anmeldelser i forbindelse med etablering, udvidelse eller omdannelse af produktionsanlæg, som opfylder betingelserne for at benytte indgangsordningen.
-
6) Produktionsanlæg: Bygninger, faciliteter og maskiner, der benyttes ved produktionen i en produktionsvirksomhed.
-
7) Nettonulprojekt: Projekt omfattet af artikel 3, nr. 16, i NZIA-forordningen.
-
8) Strategisk nettonulprojekt: Projekt omfattet af artikel 3, nr. 18, i NZIA-forordningen.
-
9) Investeringssum: Direkte omkostninger forbundet med etablering, udvidelse eller omdannelse af en produktionsvirksomhed eller et produktionsanlæg.
-
10) Industripark: Et geografisk sammenhængende areal, hvor der kan realiseres projekter til etablering, udvidelse eller omdannelse af produktionsanlæg.
Stk. 2 Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med miljøministeren nærmere regler om afgrænsningen af produktionsvirksomheder.