Lov om Energiklagenævnet

Denne konsoliderede version af lov om Energiklagenævnet er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 468 af 14. maj 2025

Der er ingen senere ændringer til denne lov.

  • Ændringsloven er implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er delvist implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er endnu ikke implementeret i den konsoliderede lov
Kapitel 1 Energiklagenævnets kompetence og uafhængighed
§ 1

Energiklagenævnet er klageinstans for administrative afgørelser, når det er fastsat ved lov eller i henhold til lov.

Stk. 2 Nævnet afgør spørgsmål om sin kompetence i konkrete sager.

Stk. 3 Nævnet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

Kapitel 2 Energiklagenævnets sammensætning
§ 2

Energiklagenævnet nedsættes af erhvervsministeren. Nævnet består af 1 formand, et antal næstformænd og et antal sagkyndige medlemmer, der beskikkes af erhvervsministeren efter indstilling.

Stk. 2 Nævnets formand og næstformænd skal være dommere.

Stk. 3 Nævnets sagkyndige medlemmer skal repræsentere et alsidigt kendskab til energi-, forsynings- og erhvervsmæssige forhold og besidde juridisk, økonomisk og teknisk sagkundskab inden for områder omfattet af nævnets kompetence.

Stk. 4 Indstilles der ikke sagkyndige medlemmer efter regler fastsat i medfør af stk. 6, kan erhvervsministeren genbeskikke eller midlertidigt beskikke et sagkyndigt medlem efter indstilling fra formanden.

Stk. 5 Nævnets medlemmer beskikkes for en periode på op til 4 år med mulighed for genbeskikkelse. Ved udtræden kan et nyt medlem beskikkes for den resterende del af perioden.

Stk. 6 Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om indstilling af sagkyndige medlemmer til nævnet.

§ 3

Energiklagenævnets formand kan beslutte, at behandlingen af en sag kræver, at nævnet tiltrædes af et eller flere sagkyndige medlemmer, der ad hoc-beskikkes af direktøren for Nævnenes Hus.

Stk. 2 Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om indstilling af sagkyndige medlemmer til ad hoc-beskikkelse.

Kapitel 3 Energiklagenævnets afgørelsesmåde og formandens kompetence
§ 4

Sagsbehandlingen ved Energiklagenævnet er skriftlig. Formanden kan dog i særlige tilfælde bestemme, at sagen skal behandles mundtligt med deltagelse af sagens parter.

§ 5

Afgørelse i den enkelte sag træffes af formanden eller 1 næstformand og 2, 4 eller 6 beskikkede sagkyndige medlemmer, jf. dog §§ 6 og 7.

Stk. 2 Formanden bestemmer under hensyn til sagens karakter, hvilke sagkyndige medlemmer der deltager i en sags behandling, herunder om antallet skal være 2, 4 eller 6, jf. dog § 3.

Stk. 3 Afgørelse træffes ved stemmeflerhed, jf. dog §§ 6 og 7.

§ 6

Formanden kan på Energiklagenævnets vegne afvise klager, jf. § 8.

Stk. 2 Formanden kan på nævnets vegne afgøre, om en klage skal tillægges opsættende virkning i sager, hvor sagens parter har anmodet om dette.

Stk. 3 Formanden kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager om aktindsigt.

Stk. 4 Formanden kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager om anmodning om genoptagelse.

Stk. 5 Formanden kan efter aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i andre typer af sager under nævnets kompetence.

Stk. 6 Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at formanden kan træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, og i sager, hvis afgørelse alene beror på en juridisk vurdering.

§ 7

Formanden kan bestemme, at opgaver og beføjelser efter § 5, stk. 2, og § 6, stk. 1, 2, 4 og 6, varetages af sekretariatet.

Kapitel 4 Energiklagenævnets sagsbehandling og prøvelse
§ 8

Energiklagenævnet kan afvise en klage, der er uegnet til at danne grundlag for sagens behandling.

§ 9

Energiklagenævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over.

Stk. 2 Hvis en sag indeholder flere klagepunkter, kan nævnet begrænse sin prøvelse til de væsentlige forhold.

§ 10

Hvis en sag vedrører en afgørelse, som har betydning for etablering af vedvarende energi-anlæg i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt, skal Energiklagenævnet begrænse sin prøvelse til de forhold, der er klaget over. Nævnet skal ved prøvelse af sager efter 1. pkt. lade myndighedens vurdering af hensynet til behovet for etablering af vedvarende energi-anlæg indgå med betydelig vægt.

Stk. 2 Erhvervsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om, at stk. 1 skal finde anvendelse på andre former for vedvarende energi-anlæg og virksomhed eller infrastruktur i tilknytning hertil og anlæg til fangst, transport eller lagring af CO2.

§ 11

Energiklagenævnet kan fastsætte en frist for en klager til at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan behandle sagen. Nævnet afviser klagen, hvis klageren ikke inden udløbet af den fastsatte frist har tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan behandle sagen. Nævnet kan dog undlade at afvise klagen efter 2. pkt., hvis der foreligger særlige forhold.

Stk. 2 Nævnet kan fastsætte en frist for afgivelse af udtalelser og fremlæggelse af oplysninger m.v. fra sagens parter, berørte myndigheder og eksterne sagkyndige m.v. til brug for sagens behandling. Nævnet afviser klagen, hvis klageren ikke overholder fristen efter 1. pkt., medmindre der foreligger særlige forhold.

Stk. 3 Nævnet kan beslutte, at en klager ikke kan fremsætte yderligere klagepunkter, og at sagens parter ikke kan afgive yderligere udtalelser eller fremkomme med yderligere oplysninger, når nævnet vurderer, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 4 En klage kan uanset stk. 1 og 2 ikke afvises, hvis en afvisning vil være i strid med internationale eller EU-retlige forpligtelser om ret til at klage over trufne afgørelser.

§ 12

Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren Energiklagenævnets forretningsorden.

Stk. 2 Erhvervsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for nævnet.

Stk. 3 Erhvervsministeren kan fastsætte regler om mål for nævnets sagsbehandlingstid, herunder om, at Folketinget skal orienteres, hvis et fastsat mål ikke overholdes.

Kapitel 5 Administrative bestemmelser, klage og søgsmål
§ 13

Energiklagenævnet sekretariatsbetjenes af Nævnenes Hus.

Stk. 2 Ansatte i Nævnenes Hus anses i spørgsmål om møderet for retten i medfør af retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4, for at være ansat i Energiklagenævnet.

§ 14

Energiklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, medmindre andet følger af den lovgivning, som afgørelsen er truffet efter.

Stk. 2 Nævnets afgørelser kan indbringes for domstolene, senest 6 måneder efter at nævnets afgørelse er truffet, medmindre andet følger af den lovgivning, som afgørelsen er truffet efter.

Kapitel 6 Digital kommunikation og obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af klage
§ 15

Indgivelse af klage til og efterfølgende kommunikation om sagen med Energiklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening, medmindre klageren er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter reglerne herom i lov om Digital Post fra offentlige afsendere.

Stk. 2 Nævnet afviser en klage, der ikke er indgivet i overensstemmelse med stk. 1, jf. dog stk. 3-5.

Stk. 3 Nævnet kan undlade at afvise en klage, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at klageren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.

Stk. 4 En klage kan ikke afvises, hvis en afvisning vil være i strid med internationale eller EU-retlige forpligtelser om ret til at klage over trufne afgørelser.

Stk. 5 Nævnet kan undlade at afvise en klage, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for nævnet eller 1. instans ved at behandle sagen.

§ 16

Forvaltningslovens § 19 finder ikke anvendelse for oplysninger, som er tilgængelige for en part via digital selvbetjening.

Stk. 2 Energiklagenævnet kan fastsætte en frist for parten til at afgive en udtalelse, når nye oplysninger bliver gjort tilgængelige via digital selvbetjening.

§ 17

En klage til Energiklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, videresende klagen til nævnet snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.

Stk. 2 Videresender myndigheden klagen til nævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i sagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til nævnet på 3 uger fra modtagelsen.

Stk. 3 Myndigheden skal straks underrette nævnet, hvis den, efter at klagen er videresendt til nævnet, indgår i forhandlinger med adressaten for afgørelsen og klageren om forhold, der er af betydning for klagen. Nævnet kan sætte behandlingen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er afsluttet. Myndigheden underretter nævnet om resultatet af forhandlingerne, når de er afsluttet.

Stk. 4 Myndighedens videresendelse af klagen til nævnet og efterfølgende kommunikation om sagen med nævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder sager, hvor klagen ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor nævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises.

Stk. 5 Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen til nævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 1, 3. og 4. pkt., og stk. 2 ikke anvendelse.

Kapitel 7 Ikrafttræden m.v.
§ 18

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Stk. 2 Klager, der er indgivet før tidspunktet for lovens ikrafttræden, og som ikke er færdigbehandlet før lovens ikrafttræden, behandles efter reglerne i denne lov.

Stk. 3 For beskikkelser af nævnsmedlemmer, der er foretaget før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse indtil beskikkelsesperiodens udløb.

Stk. 4 Beskikkelser, der foretages første gang efter lovens ikrafttræden, kan ske for en længere periode end 4 år.

Kapitel 8 Ændringer i anden lovgivning
§ 19

(Udeladt)

§ 20

(Udeladt)

§ 21

(Udeladt)

§ 22

(Udeladt)

§ 23

(Udeladt)

§ 24

(Udeladt)

§ 25

(Udeladt)

§ 26

(Udeladt)

§ 27

(Udeladt)

§ 28

(Udeladt)

§ 29

(Udeladt)

§ 30

(Udeladt)

§ 31

(Udeladt)

§ 32

(Udeladt)

§ 33

(Udeladt)

§ 34

(Udeladt)

§ 35

(Udeladt)

§ 36

(Udeladt)

§ 37

(Udeladt)

§ 38

(Udeladt)

§ 39

(Udeladt)

§ 40

(Udeladt)

Kapitel 9 Territorialbestemmelse
§ 41

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.