Kapitel 4 1 Energiklagenævnets sagsbehandling og prøvelse
Energiklagenævnet kan afvise en klage, der er uegnet til at danne grundlag for sagens behandling.
Energiklagenævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over.
Stk. 2 Hvis en sag indeholder flere klagepunkter, kan nævnet begrænse sin prøvelse til de væsentlige forhold.
Hvis en sag vedrører en afgørelse, som har betydning for etablering af vedvarende energi-anlæg i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt, skal Energiklagenævnet begrænse sin prøvelse til de forhold, der er klaget over. Nævnet skal ved prøvelse af sager efter 1. pkt. lade myndighedens vurdering af hensynet til behovet for etablering af vedvarende energi-anlæg indgå med betydelig vægt.
Stk. 2 Erhvervsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om, at stk. 1 skal finde anvendelse på andre former for vedvarende energi-anlæg og virksomhed eller infrastruktur i tilknytning hertil og anlæg til fangst, transport eller lagring af CO2.
Energiklagenævnet kan fastsætte en frist for en klager til at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan behandle sagen. Nævnet afviser klagen, hvis klageren ikke inden udløbet af den fastsatte frist har tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan behandle sagen. Nævnet kan dog undlade at afvise klagen efter 2. pkt., hvis der foreligger særlige forhold.
Stk. 2 Nævnet kan fastsætte en frist for afgivelse af udtalelser og fremlæggelse af oplysninger m.v. fra sagens parter, berørte myndigheder og eksterne sagkyndige m.v. til brug for sagens behandling. Nævnet afviser klagen, hvis klageren ikke overholder fristen efter 1. pkt., medmindre der foreligger særlige forhold.
Stk. 3 Nævnet kan beslutte, at en klager ikke kan fremsætte yderligere klagepunkter, og at sagens parter ikke kan afgive yderligere udtalelser eller fremkomme med yderligere oplysninger, når nævnet vurderer, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.
Stk. 4 En klage kan uanset stk. 1 og 2 ikke afvises, hvis en afvisning vil være i strid med internationale eller EU-retlige forpligtelser om ret til at klage over trufne afgørelser.
Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren Energiklagenævnets forretningsorden.
Stk. 2 Erhvervsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for nævnet.
Stk. 3 Erhvervsministeren kan fastsætte regler om mål for nævnets sagsbehandlingstid, herunder om, at Folketinget skal orienteres, hvis et fastsat mål ikke overholdes.