Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser § 31

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 207 af 31. marts 2008,
jf. lovbekendtgørelse nr. 396 af 12. april 2024,
som ændret ved lov nr. 1647 af 16. december 2025 og lov nr. 1648 af 16. december 2025

§ 31

Uddannelses- og forskningsministeren fører tilsyn med uddannelser efter denne lov og vejleder institutionerne om reglerne for den enkelte uddannelse. Uddannelses- og forskningsministeren kan indhente de nødvendige oplysninger om uddannelser, undervisning, studerende, lærere og institutionernes drift i øvrigt til brug for dette tilsyn.

Stk. 2 Uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge institutioner, der udbyder uddannelsen til lærer i folkeskolen, at udvikle initiativer og gennemføre aktiviteter, der både regionalt og nationalt sikrer uddannede lærere med relevante undervisningskompetencer i forhold til folkeskolens behov.

Stk. 3 Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Adgangsbekendtgørelsen