Lov om et skibsfinansieringsinstitut § 5a

Denne konsoliderede version af lov om et skibsfinansieringsinstitut er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 143 af 17. maj 1961,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1873 af 5. december 2023,
som ændret ved lov nr. 481 af 22. maj 2024 og lov nr. 712 af 20. juni 2025

§ 5a

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet og til og fra erhvervsministeren om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2 Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.