Stk. 2 Det supplerende kapitalkrav og kapital til dækning heraf opgøres kvartalsvis, og resultatet af opgørelsen indberettes til Finanstilsynet.
Stk. 3 I finansielle konglomerater finder § 124, stk. 1, med de fornødne tilpasninger anvendelse for det supplerende kapitalkrav. Den øverste modervirksomhed i konglomeratet påser overholdelsen af denne bestemmelse.
Stk. 4 Opfylder et finansielt konglomerat ikke det supplerende kapitalkrav, eller er der sandsynlighed for, at kravet ikke bliver opfyldt, kan Finanstilsynet påbyde modervirksomheden i konglomeratet at begrænse udlodning. Udlodningsbegrænsninger omfatter handlingerne nævnt i § 125 b, stk. 5.
Stk. 5 Opfylder et finansielt konglomerat ikke det supplerende kapitalkrav, finder § 125 c og § 125 d, stk. 1, med de fornødne tilpasninger anvendelse. Den øverste modervirksomhed i konglomeratet påser overholdelsen af denne bestemmelse.
Stk. 6 Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgørelse af det supplerende kapitalkrav, jf. stk. 1, og kapital til dækning heraf. Bekendtgørelse om finansielle konglomerater