Lov om finansiel virksomhed § 143

Denne konsoliderede version af lov om finansiel virksomhed er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 453 af 10. juni 2003,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1390 af 18. november 2025,
som ændret ved lov nr. 403 af 28. april 2014, lov nr. 1490 af 23. december 2014, lov nr. 1549 af 13. december 2016, lov nr. 712 af 20. juni 2025, lov nr. 1636 af 16. december 2025 og lov nr. 1638 af 16. december 2025

§ 143

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for Bekendtgørelse om opgørelse og indberetning af kapitalgrundlag m.v. for investeringsforvaltningsselskaber, forvaltere af alternative investeringsfonde m.fl. Bekendtgørelse om frister for indberetninger af de kvantitative indberetningsskemaer for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v.

  • 1) opgørelser efter § 124, stk. 1 og 2, og § 126 a, stk. 1,

  • 2) indberetning af solvensbehovet for finansielle virksomheder og koncerner, der er omfattet af §§ 171-174, indberetning af kravet til minimumsbasiskapitalen, indberetning af den samlede risikoeksponering, kapitalgrundlagskravet og kapitalgrundlaget for den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 3 og 4, og indberetning af kapitalgrundlaget for investeringsforvaltningsselskaber og for den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 2,

  • 3) opgørelse af aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger m.v.,

  • 4) opgørelse af investeringsforvaltningsselskabers faste omkostninger og de faste omkostninger for den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 2 og 3, samt betingelserne for, at Finanstilsynet kan tilpasse kravet om, at et selskab skal have et kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger i tilfælde af væsentlige ændringer i selskabets virksomhed,

  • 5) overgangsregler for koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 3 og 4, anvender en intern metode til opgørelse af den samlede risikoeksponering til kreditrisiko, jf. § 143, stk. 3, og

  • 6) benchmarking af beregninger af de forventede kredittab for virksomheder, der anvender interne metoder til beregning af risikovægtede eksponeringer for kreditrisiko, og for væsentlige virksomheder, der anvender standardmetoden, og benchmarking for virksomheder med tilladelse til at benytte interne metoder til beregning af risikovægtede eksponeringer eller kapitalgrundlagskrav og virksomheder, der anvender standardmetoden for markedsrisiko til beregning af risikovægtede eksponeringer eller kapitalgrundlagskrav, og hvor omfanget af virksomhedens balanceførte og ikkebalanceførte aktiviteter, der er udsat for markedsrisiko, er lig med eller over 500 mio. euro, jf. artikel 325 a, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Stk. 2 Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for pengeinstitutters, realkreditinstitutters og investeringsforvaltningsselskabers oplysningsforpligtelse over for kunder om deres rating.

Stk. 3 I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er stk. 3 ved en fejl blevet slettet. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om tilladelse til at anvende interne metoder.