Lov om finansiel virksomhed § 143a

Denne konsoliderede version af lov om finansiel virksomhed er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 453 af 10. juni 2003,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1390 af 18. november 2025,
som ændret ved lov nr. 403 af 28. april 2014, lov nr. 1490 af 23. december 2014, lov nr. 1549 af 13. december 2016, lov nr. 712 af 20. juni 2025, lov nr. 1636 af 16. december 2025 og lov nr. 1638 af 16. december 2025

§ 143a

Finanstilsynet kan beslutte hyppigere offentliggørelse af oplysningerne i 8. del af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter end fastsat i artikel 433-433c i forordningen. Finanstilsynet kan sætte en frist for, hvornår virksomhederne omfattet af artikel 433a og 433c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 skal sende oplysninger til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, og stille krav om anvendelse af et andet medium for offentliggørelsen end Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds hjemmeside eller årsrapporten.

Stk. 2 Finanstilsynet kan kræve, at modervirksomheder eller institutter i en koncern offentliggør en beskrivelse af koncernens juridiske og organisatoriske struktur og ledelse. Offentliggørelsen kan ske ved henvisning til allerede offentliggjort materiale.