Lov om firmapensionskasser § 107

Denne konsoliderede version af lov om firmapensionskasser er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1703 af 27. december 2018,
jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 26. februar 2024,
som ændret ved lov nr. 481 af 22. maj 2024, lov nr. 712 af 20. juni 2025 og lov nr. 730 af 20. juni 2025

§ 107

Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af følgende bestemmelser:

  • 1) God pensionskassepraksis, jf. § 8, stk. 1, og regler om redelig forretningsskik og god praksis udstedt i medfør af § 8, stk. 2.

  • 2) Oplysninger, som en firmapensionskasse skal give skriftligt til medlemmer, pensionsmodtagere og potentielle medlemmer efter regler udstedt i medfør af § 8, stk. 2.

Stk. 2 Finanstilsynet skal endvidere orientere offentligheden om navnet på en firmapensionskasse, der overtræder forbuddet mod at udøve virksomhed uden tilladelse, jf. § 12.

Stk. 3 Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse om Finanstilsynets praksis efter § 42, stk. 1, nr. 1, i det omfang der er sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.