Kapitel 22 1 Tilsyn
Finanstilsynet påser overholdelse af denne lov og regler udstedt i medfør af loven undtagen § 25, § 83, stk. 1 og 2, og § 102.
Stk. 2 Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af § 32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven og følgende EU-retsakter og regler udstedt i medfør heraf:
-
1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og forordninger udstedt i medfør heraf.
-
2) Forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber.
-
3) Forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber.
-
4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.
-
5) Kommissionens delegerede forordning 2017/565/EU af 25. april 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår de organisatoriske krav til og vilkårene for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv.
-
6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er).
-
7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/2402/EU af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering.
-
8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt).
-
9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser.
-
10) Rådets forordning 2017/1509/EU af 30. august 2017 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea.
-
11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer.
-
12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver og regler udstedt i medfør heraf.
-
13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor og regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 3 Erhvervsstyrelsen påser overholdelse af § 25.
Finanstilsynet kan udøve de beføjelser, der følger af artikel 24, stk. 2, litra a, b og d, og stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er).
Finanstilsynet kan bestemme, at Finanstilsynets tilsyn med pengeinstitutters, realkreditinstitutters og investeringsforvaltningsselskabers ydelse eller udførelse af investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, sker i henhold til reglerne herfor i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet skal tilrettelægge den sædvanlige tilsynsvirksomhed med henblik på at fremme den finansielle stabilitet og tilliden til fondsmæglerselskaber og de finansielle markeder. Finanstilsynet skal i sin tilsynsvirksomhed lægge vægt på holdbarheden af det enkelte fondsmæglerselskabs forretningsmodel. Tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden skal ske ud fra et væsentlighedshensyn, hvor den tilsynsmæssige indsats står i forhold til de potentielle risici eller skadevirkninger. Finanstilsynets direktion har ansvaret for tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse.
Stk. 2 Finanstilsynet skal i tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden overveje de potentielle konsekvenser for den finansielle stabilitet i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Det gælder navnlig i forbindelse med krisesituationer. For filialer her i landet af investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1 i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal Finanstilsynet overvåge filialerne og bistå i tilsynet med filialerne.
Stk. 3 Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand i forbindelse med Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.
Finanstilsynet udfører de i kapitel 20 og 21 anførte opgaver, herunder om afviklingsplanlægning, med en passende operationel uafhængighed af Finanstilsynets tilsyn med fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter.
Stk. 2 Finanstilsynets direktør tilrettelægger opgaverne nævnt i stk. 1. Finanstilsynets bestyrelse godkender opgavernes tilrettelæggelse.
Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede finansielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder efter §§ 219 og 230 med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 2 Kapitel 23 gælder for medlemmer af bestyrelsen, observatøren og medlemmer af ekspertpanelet.
Finanstilsynet kan i visse tilfælde, hvor en modervirksomhed i en koncern er et fondsmæglerselskab, en fondsmæglerholdingvirksomhed, en blandet finansiel holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed, fravige bestemmelser for koncerner fastsat i denne lov eller i regler udstedt i medfør af loven under hensyntagen til formålet med de pågældende bestemmelser og aktiviteterne i koncernen.
Stk. 2 Er der tale om en fondsmæglerselskabskoncern med tilstedeværelse i Danmark og andre medlemsstater, kan Finanstilsynet og de andre relevante kompetente myndigheder efter fælles aftale afvige fra principper om fastlæggelse af koncerntilsynsførende og træffe afgørelse om at udpege en anden koncerntilsynsførende, hvis formålet er at sikre effektivt tilsyn på konsolideret niveau eller tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten.
Stk. 3 Inden de relevante kompetente myndigheder træffer en fælles afgørelse efter stk. 2, får moderinvesteringsholdingselskabet i Den Europæiske Union eller det blandede finansielle moderholdingselskab i Den Europæiske Union eller investeringsselskabet med den største samlede balancesum, alt efter hvad der er relevant, lejlighed til at udtale sig om nævnte tilsigtede fælles afgørelse.
Finanstilsynet kan i tilfælde, hvor Finanstilsynet ville have været den koncerntilsynsførende, hvis modervirksomheden var etableret i Den Europæiske Union, stille krav om etablering af en fondsmæglerholdingvirksomhed eller blandet finansiel holdingvirksomhed i Unionen og anvende reglerne i artikel 7 eller 8 i forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav på denne fondsmæglerholdingvirksomhed eller blandede finansielle holdingvirksomhed.
Finanstilsynet skal undersøge fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders forhold, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner i den enkelte virksomhed.
Finanstilsynet skal efter en inspektion i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed afholde et møde med deltagelse af virksomhedens bestyrelse, direktion, eksterne revisor og eventuelle interne revisionschef, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder i virksomheden. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen.
Stk. 2 Finanstilsynet skal efter et inspektionsbesøg sende væsentlige konklusioner i form af en skriftlig rapport til virksomhedens bestyrelse, direktion, eksterne revisor og eventuelle interne revisionschef.
Finanstilsynet kan selvstændigt eller i samarbejde med andre myndigheder foretage undersøgelser, der er egnede til at fremme gennemsigtigheden på det finansielle marked, og offentliggøre resultaterne af disse.
Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed at lade foretage og afholde udgifterne til en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden, såfremt Finanstilsynet vurderer, at dette er af væsentlig betydning for tilsynet med fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden, og der ikke er tale om en for Finanstilsynet sædvanlig forekommende undersøgelse. Resultatet af den uvildige undersøgelse skal afgives i en skriftlig rapport, som skal foreligge inden for et af Finanstilsynet fastsat tidspunkt. Finanstilsynet kan bestemme, at de sagkyndige personer, jf. stk. 2-6, løbende skal foretage afrapportering til Finanstilsynet om forhold i forbindelse med undersøgelsen.
Stk. 2 Den uvildige undersøgelse skal foretages af en eller flere sagkyndige personer. Fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden udpeger de sagkyndige personer inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Finanstilsynet skal godkende de foreslåede sagkyndige personer.
Stk. 3 Fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden skal give de sagkyndige personer de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af den uvildige undersøgelse.
Stk. 4 De sagkyndige personer skal udlevere en kopi af den skriftlige rapport om undersøgelsen til Finanstilsynet, senest samtidig med at rapporten udleveres til fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden.
Stk. 5 De sagkyndige personer skal straks give Finanstilsynet oplysninger om forhold, de bliver opmærksomme på i forbindelse med den uvildige undersøgelse, såfremt oplysningerne er af væsentlig betydning for fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens risikoprofil eller forretningsmodel, og som for fondsmæglerselskabers vedkommende kan medføre en ikke uvæsentlig risiko for, at disse forhold kan udvikle sig således, at fondsmæglerselskabet vil miste sin tilladelse.
Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed at lade en eller flere sagkyndige personer følge fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden i en periode på op til 12 måneder med henblik på at varetage Finanstilsynets virksomhed, når Finanstilsynet vurderer, at der er væsentlige forhold, som giver anledning hertil. Finanstilsynet kan fastsætte udpegningsperioden, jf. 1. pkt., til op til 3 år, når formålet herved er at følge virksomhedens opfyldelse af forpligtelser, som virksomheden er blevet pålagt af en myndighed i et andet land. Finanstilsynet kan forny udpegningsperioden, jf. 1. og 2. pkt., med op til 12 måneder ad gangen, hvis Finanstilsynet vurderer, at der er behov herfor. Det samme gælder for filialer omfattet af §§ 5 og 7.
Stk. 2 Et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, der har modtaget et påbud efter stk. 1, skal give de sagkyndige personer de oplysninger og den adgang til møder, der er nødvendig for, at de sagkyndige kan følge den daglige drift i fondsmæglerselskabet eller i fondsmæglerholdingvirksomheden, herunder bestyrelsesmøder, direktionsmøder og generalforsamlinger, samt virksomhedens filialer med henblik på indhentelse af oplysninger.
Stk. 3 De sagkyndige personer skal i forbindelse med observationen af den daglige drift i fondsmæglerselskabet eller i fondsmæglerholdingvirksomheden orientere Finanstilsynet om forhold af væsentlig betydning for Finanstilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan fastsætte vilkår for orienteringen.
Stk. 4 De sagkyndige personer udpeges af Finanstilsynet. Udgifterne til de sagkyndige personer kan foreløbigt udredes af Finanstilsynet, men afholdes endeligt af det berørte fondsmæglerselskab eller den berørte fondsmæglerholdingvirksomhed. Finanstilsynet kan kræve forudgående eller løbende betaling eller sikkerhedsstillelse fra fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden.
Stk. 5 Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de sagkyndige personer, herunder om udpegning og honorering.
Finanstilsynet kontrollerer, at reglerne for information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 143 og 146-154 a og i regler udstedt i medfør af § 157 er overholdt for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, som har udstedt omsættelige værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, jf. § 213, stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.
Finanstilsynet påser regelmæssigt og mindst hvert tredje år, at fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, og som har tilladelse til at anvende den alternative metode med interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskravet for positioner i handelsbeholdningen, jf. artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, opfylder kravene til at benytte de interne modeller.
Stk. 2 Finanstilsynet inddrager et fondsmæglerselskabs tilladelse til at anvende en intern model eller påbyder fondsmæglerselskabet at træffe passende foranstaltninger til at sikre, at modellen straks forbedres inden for en fastsat frist, hvis der forekommer mange overskridelser, jf. artikel 366 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, der indikerer, at modellen ikke er eller ikke længere er nøjagtig.
Stk. 3 Opfylder et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at anvende en intern model, ikke længere kravene til anvendelse af interne modeller, skal fondsmæglerselskabet over for Finanstilsynet enten godtgøre, at virkningen af den manglende opfyldelse er uvæsentlig, eller fremlægge en plan og en tidsplan for opfyldelse af kravene. Finanstilsynet fastsætter krav om, at planen forbedres, når Finanstilsynet vurderer, at det er usandsynligt, at planen fører til fuld opfyldelse af kravene, eller at fristen ikke er passende.
Stk. 4 Finanstilsynet inddrager et fondsmæglerselskabs tilladelse til at anvende en intern model, hvis Finanstilsynet vurderer, at det er usandsynligt, at fondsmæglerselskabet vil opfylde kravene inden for den fastsatte frist, eller fondsmæglerselskabet ikke på tilfredsstillende vis har godtgjort, at virkningen af den manglende opfyldelse er uvæsentlig.
Stk. 5 Finanstilsynet kan begrænse et fondsmæglerselskabs tilladelse til områder, hvor kravene opfyldes, eller til områder, hvor kravene vil kunne opfyldes inden for en passende frist.
Stk. 6 Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab et tillæg til kapitalgrundlagskravet eller andre foranstaltninger til at begrænse følgerne af den manglende overholdelse af kravene til anvendelse af interne modeller.
Fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede finansielle holdingvirksomheder, blandede holdingvirksomheder og personer, som tilhører disse virksomheder, samt leverandører og underleverandører skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed. Det samme gælder for filialer og tilknyttede agenter omfattet af §§ 3, 5 og 7.
Stk. 2 Oplysninger afgivet efter stk. 1 skal hurtigst muligt berigtiges over for Finanstilsynet, hvis virksomheden efterfølgende konstaterer følgende:
-
1) Oplysningerne har ikke været korrekte på tidspunktet for afgivelsen.
-
2) Oplysningerne er på et senere tidspunkt blevet misvisende.
Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til forretningslokaler tilhørende fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede finansielle holdingvirksomheder samt blandede holdingvirksomheder og disses datterselskaber, herunder ved inspektion. 1. pkt. gælder tillige enhver anden virksomhed, der indgår i tilsynet med overholdelsen af koncernkapitaltesten, jf. artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, forudsat forudgående underretning af andre berørte tilsynsmyndigheder.
Stk. 2 Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed har særlig direkte eller indirekte forbindelse, i det omfang det er nødvendigt for at bedømme fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens økonomiske stilling.
Stk. 3 Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er omfattet af bestemmelserne i denne lov.
Stk. 4 Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til forretningslokaler tilhørende en filial eller en tilknyttet agent etableret her i landet eller en leverandør eller underleverandør med henblik på at indhente oplysninger om den outsourcede aktivitet.
Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen kan som tvangsmiddel pålægge et fondsmæglerselskabs bestyrelse, direktion, eksterne revisor, interne revisionschef, likvidator, filialbestyrer eller repræsentantskab daglige eller ugentlige tvangsbøder, hvis de ikke i rette tid efterkommer de pligter, der efter loven, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber eller regler udstedt i medfør af loven påhviler dem over for henholdsvis Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen.
Stk. 2 Finanstilsynet kan som tvangsmiddel pålægge en fysisk eller juridisk person eller den person, der er ansvarlig for den juridiske person, daglige eller ugentlige tvangsbøder, når personen undlader at opfylde de pligter, som følger af § 233, stk. 2 og 3.
Stk. 3 Finanstilsynet kan som tvangsmiddel pålægge et fondsmæglerselskab daglige eller ugentlige tvangsbøder, hvis fondsmæglerselskabet ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af § 242, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt.
Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter § 232 og § 233, stk. 1-3, til brug for de myndigheder og organer, der er nævnt i § 257, stk. 1, nr. 3 og 4.
Finanstilsynet kan træffe afgørelse om at anvende kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter på et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, hvis den samlede værdi af fondsmæglerselskabets konsoliderede aktiver udgør eller overstiger 5 mia. euro beregnet som et gennemsnit for de foregående 12 måneder, og hvor et eller flere af følgende kriterier er opfyldt:
-
1) Fondsmæglerselskabets virksomhed omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, er af et sådant omfang, at dets sammenbrud eller betalingsvanskeligheder kan føre til en systemisk risiko.
-
2) Fondsmæglerselskabet er et clearingmedlem som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
-
3) Finanstilsynet anser det for berettiget i lyset af størrelsen, arten, omfanget og kompleksiteten af fondsmæglerselskabets virksomhed under hensyntagen til det generelle proportionalitetsprincip og en eller flere af følgende faktorer:
-
a) Fondsmæglerselskabets betydning for Den Europæiske Unions eller en relevant medlemsstats økonomi.
-
b) Betydningen af fondsmæglerselskabets grænseoverskridende virksomhed.
-
c) Fondsmæglerselskabets indbyrdes forbundethed med det finansielle system.
-
Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse på råvare- eller emissionskvotehandlere, kollektive investeringsordninger eller forsikringsselskaber.
Stk. 3 Træffer Finanstilsynet afgørelse om at anvende kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter på et fondsmæglerselskab i henhold til stk. 1, underlægges fondsmæglerselskabet tilsyn med hensyn til opfyldelse af de tilsynsmæssige krav i § 14, stk. 7, §§ 64, 64 a-64 c, 70, 70 a, 71 og 72 a, § 75, stk. 3, og §§ 75 a-75 c, 77 a-77 i, 79 a, 80 a-80 c, 124, 125 a-125 h, 142, 143, 143 a, 144, 170, 171, 175 og 200 i lov om finansiel virksomhed og regler udstedt i medfør heraf samt kapitel 21-25 i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 4 Træffer Finanstilsynet afgørelse om at tilbagekalde en afgørelse truffet i medfør af stk. 1, underretter Finanstilsynet omgående fondsmæglerselskabet.
Stk. 5 Finanstilsynets afgørelse efter stk. 1 ophører med at finde anvendelse, hvis fondsmæglerselskabet ikke overskrider tærsklen beregnet for en periode på 12 på hinanden følgende måneder.
Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskabs ledelse at lade udarbejde en redegørelse og plan for fondsmæglerselskabets økonomiske stilling og fremtidsudsigter. Fondsmæglerselskabets bestyrelse, direktion, eksterne revisor og interne revisionschef skal ved underskrift på påbuddet over for Finanstilsynet bekræfte at være gjort bekendt med indholdet af Finanstilsynets påbud.
Stk. 2 Redegørelsen skal
-
1) være vedlagt en udtalelse fra fondsmæglerselskabets eksterne revisor, medmindre redegørelsen som helhed er udarbejdet af denne,
-
2) forelægges selskabets bestyrelse til godkendelse og
-
3) sendes i kopi til Finanstilsynet.
Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab inden for en frist fastsat af Finanstilsynet at foretage de nødvendige foranstaltninger, hvis
-
1) fondsmæglerselskabets økonomiske stilling er således forringet, at kundernes interesser er udsat for fare, eller
-
2) der er en ikke uvæsentlig risiko for, at fondsmæglerselskabets økonomiske stilling på grund af indre eller ydre forhold udvikler sig således, at fondsmæglerselskabet vil miste sin tilladelse.
Stk. 2 Finanstilsynet kan inddrage fondsmæglerselskabets tilladelse, hvis de påbudte foranstaltninger efter stk. 1 ikke er foretaget inden for den fastsatte frist.
Stk. 3 Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for en koncern, hvor modervirksomheden er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, hvis der er betydelig risiko for, at koncernens økonomiske stilling udvikler sig således, at koncernen ikke vil overholde kapitalkravet til koncernen.
Er det sandsynligt, at et fondsmæglerselskab inden for de følgende 12 måneder vil overtræde §§ 18, 67, 80, 94, 101, 105, 107-113 eller 120 eller regler udstedt i medfør heraf eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, kan Finanstilsynet påbyde fondsmæglerselskabet at foretage de nødvendige foranstaltninger inden for en frist fastsat af Finanstilsynet.
Finanstilsynet kan fastsætte supplerende eller hyppigere indberetningskrav til et fondsmæglerselskab end dem, der følger af denne lov og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, herunder indberetning af kapital- og likviditetspositioner, hvis de oplysninger, der skal indberettes, ikke er overlappende og en af følgende betingelser er opfyldt:
-
1) Finanstilsynet har i medfør af § 239 fastsat et individuelt solvenskrav, jf. § 121, et vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag, jf. § 122, et krav om styrkelse af procedurerne til risikomåling og risikostyring i relation til det tilstrækkelige kapitalgrundlag, jf. § 120, eller et krav om styrelse af ledelsesordninger, jf. §§ 67 og 94.
-
2) Indberetningerne er nødvendige for, at Finanstilsynet har tilstrækkeligt belæg for vurderingen af grundlaget for udstedelse af påbud i medfør af § 239.
-
3) Indberetningerne er nødvendige for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed i øvrigt.
Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed at afsætte et medlem af direktionen inden for en frist, der er fastsat af Finanstilsynet, hvis medlemmet af direktionen efter § 75, stk. 1, eller § 76 ikke kan bestride stillingen.
Stk. 2 Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed at nedlægge sit hverv inden for en frist, der er fastsat af Finanstilsynet, hvis bestyrelsesmedlemmet efter § 75, stk. 1, eller § 76 ikke kan bestride hvervet.
Stk. 3 Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at direktøren ikke opfylder kravene i § 75, stk. 1, nr. 3. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan under samme betingelser som i 1. pkt. påbyde et medlem af bestyrelsen i et fondsmæglerselskab at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
Stk. 4 Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på baggrund af § 75, stk. 1, nr. 2 og 4-6, skal fremgå af påbuddet.
Stk. 5 Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sin stilling eller sit hverv. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 6 Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om at tilbagekalde påbuddet, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbegrænset og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet eller mindst 2 år, efter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.
Stk. 7 Har fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens tilladelse. Finanstilsynet kan endvidere inddrage fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens tilladelse, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og stk. 3, 3. pkt.
Finanstilsynet kan træffe afgørelse om et midlertidigt forbud mod et fondsmæglerselskabs medlemskab af eller deltagelse på en markedsplads, hvis fondsmæglerselskabet er pålagt en tvangsbøde i medfør af § 234, eller hvis fondsmæglerselskabet overtræder § 28, § 29, stk. 2 eller 3, §§ 33, 34, 47, 48, 64, 67, 75, 76, 79, 94, 95 eller 107 eller § 108, stk. 1 eller 2.
Stk. 2 Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet kan træffe afgørelse om et midlertidigt forbud mod et fondsmæglerselskabs medlemskab af eller deltagelse på en markedsplads, hvis fondsmæglerselskabet overtræder reglerne i medfør af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.
Udsteder et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed omsættelige værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, og opfylder fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden ikke sine forpligtelser efter §§ 143 eller 146-154 eller bestemmelser fastsat i medfør af § 157, kan Finanstilsynet give fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden påbud om ændring af forholdet, herunder påbud om offentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger.
Stk. 2 Finanstilsynet kan, når det skønnes hensigtsmæssigt, selv offentliggøre de pågældende oplysninger eller offentliggøre påbuddet eller suspendere eller slette de berørte omsættelige værdipapirer fra handel på et reguleret marked.
Vurderer Finanstilsynet, at et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, ikke opfylder eller forventeligt ikke opfylder kravene i denne lov eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber til opretholdelse af sin tilladelse, kan Finanstilsynet føre drøftelser med interesserede parter og interessenter med henblik på at finde en løsning på fondsmæglerselskabets situation.
Stk. 2 Finanstilsynet skal orientere Finansiel Stabilitet, hvis Finanstilsynet vurderer, at der er en risiko for, at et fondsmæglerselskab vil blive nødlidende eller forventeligt nødlidende, og Finanstilsynet på den baggrund påtænker at træffe afgørelse efter § 165, stk. 3, eller § 166, stk. 1, og der ikke er udsigt til en løsning på fondsmæglerselskabets situation i henhold til stk. 1.
Stk. 3 Finanstilsynet skal orientere erhvervsministeren, når Finanstilsynet træffer afgørelse efter § 165, stk. 3, over for et fondsmæglerselskab eller en koncern om, at fondsmæglerselskabet eller koncernen er nødlidende eller forventeligt nødlidende, hvis afgørelsen kan få betydning for realøkonomien eller for den finansielle stabilitet.
I tilfælde, hvor et fondsmæglerselskab er erklæret konkurs eller størstedelen af fondsmæglerselskabets drift er ophørt eller overdraget, udarbejder Finanstilsynet en redegørelse om årsagerne hertil, hvis et af følgende forhold er indtruffet i forbindelse med eller i en kortere periode forud for fondsmæglerselskabets konkurs eller driftens ophør eller overdragelse:
-
1) Staten har lidt direkte tab som følge af økonomisk bistand ved afvikling af fondsmæglerselskabet.
-
2) Staten har i øvrigt ydet garanti eller stillet midler til rådighed for fondsmæglerselskabet, dets kreditorer eller en erhverver af hele eller dele af fondsmæglerselskabet.
Stk. 2 Finanstilsynet skal offentliggøre redegørelsen. I forbindelse med offentliggørelsen finder §§ 255-258 ikke anvendelse, medmindre oplysningerne vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde det pågældende fondsmæglerselskab.
Stk. 3 Redegørelsen skal beskrive Finanstilsynets rolle under forløbet op til konkursen eller driftens ophør eller overdragelsen.
Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag mod fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder vedrørende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 45, stk. 1 og 2, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb.
Stk. 2 Forbrugerombudsmanden kan behandle sager vedrørende overtrædelse af strafbelagte bestemmelser i regler udstedt i medfør af § 45, stk. 3.
Stk. 3 Markedsføringslovens § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1, og §§ 33 og 34 finder tilsvarende anvendelse på sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker at anlægge efter stk. 1 og 2.
Stk. 4 Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a i retsplejeloven.
Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt med, at et fondsmæglerselskabs kunder kan have lidt tab, som følge af at fondsmæglerselskabet har overtrådt § 45, stk. 1, eller bestemmelser udstedt i medfør af § 45, stk. 2.
Stk. 2 Forbrugerombudsmanden har uanset §§ 255-258 adgang til samtlige oplysninger i Finanstilsynets sager omfattet af stk. 1.
Stk. 3 Forbrugerombudsmanden er underlagt tavshedspligt efter § 254, stk. 4.
Tilsynsmyndighederne for et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan efter forudgående meddelelse herom til Finanstilsynet foretage inspektion i en filial, som investeringsselskabet har etableret her i landet.
Stk. 2 Finanstilsynet kan efter anmodning fra tilsynsmyndighederne i investeringsselskabets hjemland foretage inspektion i investeringsselskabets filial etableret her i landet.
Stk. 3 Finanstilsynet kan selvstændigt efter høring af de kompetente myndigheder i investeringsselskabets hjemland foretage inspektion i investeringsselskabets filial etableret her i landet.
Stk. 4 Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på tilknyttede agenter etableret her i landet, som er udpeget af investeringsselskabet.
Finanstilsynet påser, at et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver virksomhed her i landet gennem en filial eller en tilknyttet agent etableret her i landet, opfylder §§ 45-48, § 95, stk. 2, nr. 5, og stk. 7, og § 108 og regler udstedt i medfør heraf og i medfør af § 96, stk. 2, samt artikel 14-26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.
Stk. 2 Konstaterer Finanstilsynet, at investeringsselskabet overtræder de i stk. 1 nævnte regler, kan Finanstilsynet give påbud om at bringe de ulovlige forhold til ophør. Tager investeringsselskabet ikke de nødvendige skridt, kan Finanstilsynet efter underretning af tilsynsmyndighederne i investeringsselskabets hjemland træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte de danske investorers interesser og markedernes ordentlige funktion.
Konstaterer Finanstilsynet, at et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver virksomhed her i landet gennem en filial eller en tilknyttet agent, der er etableret her i landet, eller som udøver grænseoverskridende tjenesteydelser her i landet, handler på en måde, der skader de danske investorers interesser eller markedernes ordentlige funktion, kan Finanstilsynet træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte investorernes interesser eller markedernes ordentlige funktion, herunder ved at forbyde investeringsselskabet at foretage yderligere transaktioner i Danmark, når investeringsselskabets tilsynsmyndigheder i hjemlandet ikke har kunnet træffe de nødvendige foranstaltninger for at stoppe handlinger, der skader investorernes interesser eller markedernes ordentlige funktion. Finanstilsynet underretter forinden tilsynsmyndighederne i investeringsselskabets hjemland.
Stk. 2 Konstaterer Finanstilsynet, at et investeringsselskab med tilladelse til at drive en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver virksomhed her i landet gennem en filial eller en tilknyttet agent, der er etableret her i landet, eller som udøver grænseoverskridende tjenesteydelser her i landet, handler på en måde, der skader de danske investorers interesser eller markedernes ordentlige funktion, kan Finanstilsynet træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte de danske investorers interesser eller markedernes ordentlige funktion, herunder påbyde investeringsselskabet ikke at give adgang for fjernmedlemmer og -brugere her i landet til den multilaterale handelsfacilitet (MHF) eller den organiserede handelsfacilitet (OHF), når tilsynsmyndighederne i investeringsselskabets hjemland ikke har kunnet træffe de nødvendige foranstaltninger for at stoppe handlinger, der skader investorernes interesser eller markedernes ordentlige funktion. Finanstilsynet underretter forinden tilsynsmyndighederne i investeringsselskabets hjemland.
Konstaterer Finanstilsynet, at et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver virksomhed her i landet gennem en filial eller en tilknyttet agent, der er etableret her i landet, eller som udøver grænseoverskridende tjenesteydelser her i landet, udgør en risiko for danske kunder eller den finansielle stabilitet i Danmark, kan Finanstilsynet træffe de nødvendige foranstaltninger for at beskytte kunderne eller den finansielle stabilitet, når investeringsselskabets tilsynsmyndigheder i hjemlandet ikke har kunnet træffe de nødvendige foranstaltninger for at stoppe handlinger, der udgør en risiko for kunderne eller den finansielle stabilitet. Finanstilsynet underretter forinden tilsynsmyndighederne i investeringsselskabets hjemland samt Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed.
Finanstilsynet kan med henblik på at vurdere, om betingelsen i artikel 23, stk. 1, 1. afsnit, litra c, i forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber er opfyldt, anmode den kompetente myndighed i et clearingmedlems hjemland om oplysninger vedrørende den margenmodel og de parametre, der er anvendt ved beregning af et fondsmæglerselskabs margenkrav.
Tilsynsmyndighederne i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan med Finanstilsynets tilladelse foretage verifikation af oplysninger afgivet af de her i landet beliggende fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede finansielle holdingvirksomheder, finansieringsinstitutter, accessoriske servicevirksomheder, blandede holdingvirksomheder eller dattervirksomheder, herunder dattervirksomheder, som er forsikringsselskaber, som er underlagt supplerende tilsyn af den pågældende tilsynsmyndighed.
Stk. 2 Finanstilsynet kan inden for rammerne af Finanstilsynets beføjelser selv foretage verifikationen.
Stk. 3 Finanstilsynet kan anmode en revisor eller anden sagkyndig om at foretage verifikationen upartisk og straks rapportere resultaterne.
Kapitel 23 1 Tavshedspligt
Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplysninger om en person, når vedkommende har indberettet en virksomhed eller en person til Finanstilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af den finansielle regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 Stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger videregives i medfør af § 256, stk. 1.
Stk. 3 Stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger, der vedrører en kunde, videregives til et fondsmæglerselskab i forbindelse med sager omfattet af § 255, stk. 3, eller i sager om overtrædelse af kapitel 12, når kunden har givet udtrykkeligt samtykke til videregivelsen.
Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, og eksperter, der handler på Finanstilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. 1.-3. pkt. finder tillige anvendelse på ansatte i Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår oplysninger, som de får kendskab til gennem opgaveløsningen efter § 217, stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.
Stk. 2 Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke de personer, der er omfattet af stk. 1, til at videregive fortrolige oplysninger.
Stk. 3 Stk. 1 finder ikke anvendelse på oplysninger i sager om god skik, prisoplysning og kontraktforhold, jf. §§ 45-48 og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.
Stk. 4 Stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken det enkelte fondsmæglerselskab eller dets kunder kan identificeres.
Stk. 5 Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når et fondsmæglerselskab er erklæret konkurs eller trådt i likvidation, og såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde fondsmæglerselskabet.
§ 255, stk. 1, er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til følgende:
-
1) Det Systemiske Risikoråd.
-
2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af mulige strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.
-
3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn, jf. dog § 257, stk. 6.
-
4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.
-
5) Folketingets Ombudsmand.
-
6) Beskæftigelsesministeren i tilfælde af underretning i medfør af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om arbejdsskadesikring.
-
7) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget, jf. dog § 257, stk. 4 og 6.
-
8) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner, jf. dog § 257, stk. 4 og 6.
-
9) Folketingets stående udvalg vedrørende en finansiel virksomheds generelle økonomiske forhold, for så vidt angår krisehåndtering af fondsmæglerselskaber, når der træffes beslutning om, hvorvidt staten skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.
-
10) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.
-
11) Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde et nødlidende fondsmæglerselskab, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor, jf. dog § 257, stk. 6.
-
12) De af FSR – danske revisorer udpegede revisorer efter § 144, stk. 5, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed.
-
13) Skifteretten, jf. dog § 257, stk. 4, andre myndigheder, der medvirker ved et fondsmæglerselskabs likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, og kurator samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af fondsmæglerselskabets regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.
-
14) Institutioner, der forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.
-
15) Finansiel Stabilitet, under forudsætning af at Finansiel Stabilitet har behov herfor til varetagelse af sine opgaver.
-
16) Udvalg, grupper m.v. nedsat af erhvervsministeren, der har til formål at drøfte og koordinere indsatsen for at sikre den finansielle stabilitet.
-
17) Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed for efterlevelse af selskabslovgivningen, når videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog § 257, stk. 4, og Erhvervsstyrelsen og Revisornævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed for den lovpligtige revision af fondsmæglerselskabers regnskaber, jf. dog § 257, stk. 4. Videregivelse efter 1. pkt. kan kun ske, under forudsætning af at modtageren har behov herfor til varetagelsen af sine opgaver.
-
18) Sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Revisornævnet og institutioner, der forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger, med udførelsen af deres tilsynsopgaver, under forudsætning af at modtageren har behov for oplysningerne til varetagelsen af sine opgaver, jf. dog § 257, stk. 4 og 6.
-
19) Den færøske landsstyremand for finansanliggender som led i ansvaret for den økonomiske stabilitet på Færøerne og til brug for krisehåndtering af fondsmæglerselskaber på Færøerne.
-
20) Det kompetente medlem af Naalakkersuisut som led i ansvaret for den økonomiske stabilitet i Grønland og til brug for krisehåndtering af fondsmæglerselskaber i Grønland.
-
21) Færøernes Lagtings stående udvalg vedrørende et færøsk fondsmæglerselskabs generelle økonomiske forhold, for så vidt angår krisehåndtering af færøske fondsmæglerselskaber, når der træffes beslutning om, hvorvidt Færøernes landsstyre skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.
-
22) Grønlands Landstings stående udvalg vedrørende et grønlandsk fondsmæglerselskabs generelle økonomiske forhold, for så vidt angår krisehåndtering af grønlandske fondsmæglerselskaber, når der træffes beslutning om, hvorvidt Naalakkersuisut skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.
-
23) Færøske tilsynsmyndigheder på det finansielle område, under forudsætning af at modtagerne er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der mindst svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og at modtagerne har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver, jf. dog § 257, stk. 4.
-
24) Myndigheder el.lign. i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som forestår afviklingen af et fondsmæglerselskab, i forbindelse med myndighedernes udarbejdelse af koncernafviklingsplaner.
-
25) Afviklingsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.
-
26) Center for Cybersikkerhed, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for centeret til at opfylde dets lovbestemte opgaver som nationalt centralt kontaktpunkt eller som CSIRT.
-
27) Datatilsynet som uafhængig tilsynsmyndighed for efterlevelse af databeskyttelsesreglerne, under forudsætning af at Datatilsynet har behov for oplysningerne til varetagelsen af sine opgaver, jf. dog § 257, stk. 4.
Stk. 2 Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis Finanstilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.
Stk. 3 Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 1, nr. 9, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Færøernes Lagtings stående udvalg i henhold til stk. 1, nr. 21, og til Grønlands Landstings stående udvalg i henhold til stk. 1, nr. 22, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 1. januar 2006.
Stk. 4 Har en skyldner, kautionist eller investor betydelige forpligtelser over for flere fondsmæglerselskaber, kan Finanstilsynet give de pågældende fondsmæglerselskaber underretning herom.
§ 255, stk. 1, er endvidere ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til følgende:
-
1) Danmarks Nationalbank, centralbanker i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk myndighed samt offentlige myndigheder, der er ansvarlige for at føre tilsyn med betalings- og afviklingssystemer, og andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver, herunder udførelse af pengepolitik, overvågning af betalings- og værdipapirhåndteringssystemer og varetagelse af det finansielle systems stabilitet.
-
2) En institution, der forestår clearing af finansielle instrumenter eller penge, hvis det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen, jf. dog stk. 6.
-
3) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med fondsmæglerselskaber eller med de finansielle markeder, myndigheder og organer, som er ansvarlige for at opretholde den finansielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering, myndigheder eller organer, som har til formål at sikre den finansielle stabilitet, eller organer, der medvirker ved fondsmæglerselskabers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af fondsmæglerselskabers regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
-
4) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved fondsmæglerselskabers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, og myndigheder i disse lande, som er ansvarlige for at føre tilsyn med aftalemæssige sikringsordninger, under forudsætning af at modtageren af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af dennes opgaver, jf. dog stk. 4.
-
5) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af selskabsretten, under forudsætning af at modtageren af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af dennes opgaver og videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 4.
-
6) Sagkyndige, som bistår myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved fondsmæglerselskabers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, og myndigheder i disse lande, som er ansvarlige for at føre tilsyn med aftalemæssige sikringsordninger, jf. dog stk. 4.
-
7) Ministre med ansvar for den finansielle lovgivning i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, i forbindelse med krisehåndtering af et fondsmæglerselskab.
-
8) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
-
9) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige, for at de kan udføre deres opgaver.
-
10) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med investeringsselskaber eller med de finansielle markeder, myndigheder og organer, som er ansvarlige for at opretholde den finansielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering, myndigheder eller organer, som har til formål at sikre den finansielle stabilitet og aftalemæssige sikringsordninger, eller organer, der medvirker ved fondsmæglerselskabers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af investeringsselskabers regnskaber, jf. dog stk. 3 og 4.
-
11) Organer i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved investeringsselskabers ellers fondsmæglerselskabers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, myndigheder, som er ansvarlige for at føre tilsyn med aftalemæssige sikringsordninger eller institutsikringsordninger, og myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af investeringsselskabers regnskaber, jf. dog stk. 3 og 4.
-
12) Organer i lande uden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af selskabsretten, under forudsætning af at videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 3 og 4.
-
13) Sagkyndige, som bistår myndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved investeringsselskabers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, og myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af investeringsselskabers regnskaber, jf. dog stk. 3 og 4.
-
14) Kommissionen, når oplysningerne er nødvendige for, at Kommissionen kan udøve sine beføjelser.
-
15) Myndigheder, der varetager opgaver i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for disse myndigheders varetagelse af opgaver i henhold til forordningen.
Stk. 2 Fortrolige oplysninger modtaget i medfør af stk. 1, nr. 9, kan uanset tavshedspligten som nævnt i § 258 udveksles direkte mellem på den ene side Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og organer etableret af disse og på den anden side Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici.
Stk. 3 Videregivelse efter stk. 1, nr. 10-13, kan alene ske
-
1) på baggrund af en international samarbejdsaftale, og
-
2) under forudsætning af at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af § 255, stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
Stk. 4 Videregivelse efter stk. 1, nr. 4-6, 10-13 og 23, og § 256, stk. 1, nr. 7, 8, 13, 17 og 18, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan endvidere alene ske, hvis de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører. Ved videregivelse af oplysninger efter stk. 1, nr. 4-6, 10-13 og 23, og § 256, stk. 1, nr. 7, 8, 13, 17 og 18, meddeler Finanstilsynet de myndigheder eller organer, som har videregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige oplysningerne vil blive videresendt til, med angivelse af de sagkyndiges beføjelser.
Stk. 5 Videregivelse af fortrolige oplysninger til afviklingsmyndigheder i medfør af § 256, stk. 1, nr. 24, kan alene ske, såfremt betingelserne i stk. 3, nr. 2, og stk. 4 er opfyldt og afviklingsmyndighedernes afviklingsfunktioner svarer til de funktioner, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Stk. 6 Videregivelse af fortrolige oplysninger i medfør af stk. 1, nr. 2, og § 256, stk. 1, nr. 3, 7, 8, 11 og 18, kan alene ske, hvis de myndigheder eller organer, som har afgivet oplysningerne, eller de myndigheder i den medlemsstat, hvor kontrolbesøget eller inspektionen er foretaget, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og hvor oplysningerne er modtaget fra en af følgende myndigheder m.v.:
-
1) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og organer etableret under disse samt i henhold til denne lov, bestemmelser udstedt i medfør af denne lov, andre direktiver vedrørende kreditinstitutter, forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber, artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici, artikel 31, 35 og 36 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) og artikel 31 og 36 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed).
-
2) Myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter, investeringsinstitutter, kreditvurderingsbureauer og de finansielle markeder.
-
3) Myndigheder eller organer, som er ansvarlige for at opretholde det finansielle systems stabilitet gennem anvendelse af makroprudentielle regler.
-
4) Myndigheder eller organer, som har til formål at sikre den finansielle stabilitet, aftalemæssige sikringsordninger eller institutsikringsordninger som omhandlet i forordninger.
-
5) Institutioner, der forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger.
-
6) Organer, der medvirker ved fondsmæglerselskabers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer.
-
7) Personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af fondsmæglerselskabers regnskaber, eller hvor oplysninger er tilvejebragt ved kontrolbesøg eller undersøgelse efter § 249, stk. 1.
Alle, der i henhold til § 256, stk. 5, og § 257, stk. 1, modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i § 255, stk. 1, omhandlede tavshedspligt.
Kapitel 24 1 Parter, frister, kommunikation og afgift
Som part i forhold til Finanstilsynet anses fondsmæglerselskabet, fondsmæglerholdingvirksomheden, den tilknyttede agent etableret her i landet, den blandede finansielle holdingvirksomhed, den blandede holdingvirksomhed, investeringsselskabet eller investeringsholdingvirksomheden, som Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse over for i medfør af denne lov, forskrifter fastsat i medfør af denne lov, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber og forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor og regler udstedt i medfør heraf, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 I nedennævnte tilfælde anses en anden end fondsmæglerselskabet, fondsmæglerholdingvirksomheden, den tilknyttede agent etableret her i landet, den blandede finansielle holdingvirksomhed, den blandede holdingvirksomhed, investeringsselskabet eller investeringsholdingvirksomheden tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende:
-
1) Modervirksomheden, hvor denne er en fondsmæglerholdingvirksomhed eller et fondsmæglerselskab.
-
2) Virksomheder, med hvilke et fondsmæglerselskab, en fondsmæglerholdingvirksomhed, en blandet finansiel holdingvirksomhed, en blandet holdingvirksomhed, et investeringsselskab eller en investeringsholdingvirksomhed har en særlig direkte eller indirekte forbindelse, og hvor Finanstilsynet kan indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg, jf. § 233, stk. 2.
-
3) En fysisk eller juridisk person, som Finanstilsynet kræver oplysninger af til afgørelse af, om denne er omfattet af bestemmelserne i denne lov, jf. § 233, stk. 3.
-
4) Den påtænkte erhverver eller besidderen af en kvalificeret andel, når Finanstilsynet behandler sager om godkendelse af erhvervelse, jf. §§ 59, 60 og 63, og når Finanstilsynet reagerer som følge af manglende underretning om en andel eller ophæver stemmeretten, som er knyttet til den pågældende ejers andel, jf. § 65, stk. 1-3.
-
5) Revisor i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, når Finanstilsynet påbyder denne at give oplysninger om fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens forhold, samt i sager vedrørende forbud mod, at en revisor har lån m.v. i det fondsmæglerselskab, som revisor reviderer, jf. § 160, stk. 5 og 6.
-
6) Virksomheder, hvortil et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed har en sådan tilknytning, at denne efter Finanstilsynets afgørelse skal medtages i konsolideringen, jf. § 177, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
-
7) En virksomhed, som ansøger om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed, jf. § 13, stk. 1, og § 20, eller hvis ansøgning suspenderes, jf. § 23.
-
8) Et medlem af et fondsmæglerselskabs bestyrelse eller direktion eller en kapitalejer, når Finanstilsynet nægter et fondsmæglerselskab tilladelse eller inddrager denne helt eller delvis, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, §§ 21 og 164 og § 166, stk. 1.
-
9) Virksomheder, som Finanstilsynet finder har snævre forbindelser til et fondsmæglerselskab, når tilladelse nægtes eller inddrages efter § 20, stk. 1, nr. 5 og 6, og § 164.
-
10) Den, som overtræder lovens forbud mod i en virksomheds navn eller betegnelse af virksomheden at benytte ord, der er omfattet af fondsmæglerselskabers eneret til navn, jf. § 17, jf. § 13, stk. 1.
-
11) Den, der overtræder lovens forbud mod at drive virksomhed omfattet af § 13, stk. 1 og 3, uden tilladelse.
-
12) Den, over for hvem Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt den pågældende kan tilbyde investeringsservice uden tilladelse, jf. § 13, stk. 5.
-
13) Den midlertidige administrator, der indsættes i bestyrelsen i et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, i medfør af § 179 i sager, der vedrører udpegning eller afsættelse af den midlertidige administrator.
-
14) Et medlem af bestyrelsen eller direktionen eller en kapitalejer i et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, eller virksomheder, som Finanstilsynet finder har snævre forbindelser til et fondsmæglerselskab, når Finanstilsynet træffer afgørelse om, at fondsmæglerselskabet anses for nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 165.
Stk. 3 Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i et fondsmæglerselskab, en fondsmæglerholdingvirksomhed, en blandet finansiel holdingvirksomhed, en blandet holdingvirksomhed, et investeringsselskab eller en investeringsholdingvirksomhed, hvis Finanstilsynets afgørelse er rettet direkte mod den pågældende. Det samme gælder for administrator i et administrationsbo for særligt dækkede obligationer.
Stk. 4 Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2 og 3 er begrænset til forhold, hvor Finanstilsynets afgørelser er truffet efter den 8. oktober 1998. For så vidt angår videregivelse af fortrolige oplysninger, jf. kapitel 12, er partsstatus og partsbeføjelser begrænset til forhold, hvor Finanstilsynets afgørelser træffes efter den 1. januar 2004. Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2 og 3 er begrænset til forhold, hvor Finanstilsynets afgørelse er truffet efter den 1. juli 2009.
Stk. 5 Finanstilsynet kan, når Finanstilsynet tager en sag op om videregivelse af fortrolige oplysninger, jf. kapitel 12, give visse partsbeføjelser til andre fysiske eller juridiske personer end dem, der er nævnt i stk. 2 og 3. Partsbeføjelser kan alene gives, for så vidt angår den del af sagen, som har direkte og væsentlig betydning for den pågældende. Partsbeføjelser skal gives under hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger om de fondsmæglerselskaber, der er under tilsyn. Partsbeføjelserne er begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelser træffes efter den 1. januar 2004.
Som part i forhold til Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed anses både det berørte fondsmæglerselskab, den berørte fondsmæglerholdingvirksomhed, den berørte blandede finansielle holdingvirksomhed eller den berørte blandede holdingvirksomhed og det bestyrelsesmedlem eller den direktør, som afgørelsen omhandler. Det samme gælder Finanstilsynets afgørelser efter §§ 76 og 242.
Stk. 2 Som part i forhold til Finanstilsynets afgørelser truffet som led i Finanstilsynets kontrol af regnskaber aflagt efter reglerne i denne lovs kapitel 16 og de regler, der er udstedt i medfør af § 157, og af koncernregnskaber omfattet af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder anses i øvrigt enhver, som Finanstilsynet anser som part i sagen.
De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dags- som uge-, måneds- og årsfrister.
Stk. 2 Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 3 Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.
Stk. 4 Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 5 Udløber en frist i en weekend eller på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra erhvervsministeren, Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt, og fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for den, meddelelsen er adresseret til.
Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end erhvervsministeren, Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2 Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.
Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder samt udenlandske investeringsselskaber, der yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter her i landet gennem en filial eller tilknyttede agenter, der er etableret her i landet, skal betale afgift til Finanstilsynet.
Stk. 2 Udenlandske investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og for hvilket land Europa-Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, og som yder grænseoverskridende tjenesteydelser med investeringsservice og -aktiviteter her i landet, skal betale afgift til Finanstilsynet.
Stk. 3 Afgiften fastsættes i henhold til kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.