Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter § 18

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1155 af 8. juni 2021,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1438 af 18. november 2025,
som ændret ved lov nr. 712 af 20. juni 2025, lov nr. 1636 af 16. december 2025 og lov nr. 1638 af 16. december 2025

Startkapitalkrav
§ 18

En virksomhed, der søger om tilladelse som fondsmæglerselskab, skal have en startkapital, der udgør et beløb svarende til mindst:

  • 1) 75.000 euro for virksomheder, som søger om tilladelse til at yde eller udføre en eller flere investeringsservicer og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 1, 2, 4, 5 og 7, og som ikke har tilladelse til at opbevare kunders penge eller værdipapirer.

  • 2) 150.000 euro for virksomheder, som søger om tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter, som ikke er omfattet af nr. 1, 3 eller 4.

  • 3) 750.000 euro for virksomheder, som søger om tilladelse til at yde eller udføre en eller begge investeringsservicer og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6.

  • 4) 750.000 euro for virksomheder, som søger om tilladelse til at yde eller udføre begge investeringsservicer og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 9.

Stk. 2 Startkapitalen skal sammensættes i overensstemmelse med artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.