Den relevante kompetente myndighed kan efter høring af en enhed, der er ramt af en væsentlig hændelse, informere offentligheden om den væsentlige hændelse, hvis offentliggørelsen er nødvendig for at forebygge videre udbredelse af eller håndtere hændelsen, eller hvis offentliggørelse af hændelsen på anden vis er i offentlighedens interesse.
Stk. 2 Den kompetente myndighed kan i de situationer, der er nævnt i stk. 1, træffe afgørelse om, at den relevante enhed informerer offentligheden om den væsentlige hændelse, og bestemme, hvordan denne information skal gives.
Stk. 3 CSIRT’en kan efter samme kriterier som i stk. 1 informere offentligheden om væsentlige hændelser, der kan påvirke mere end én sektor.
Stk. 4 CSIRT’en kan efter samme kriterier som i stk. 1 informere offentligheden om væsentlige hændelser i andre medlemsstater.