Lov om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau (NIS 2-loven) § 25

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 434 af 6. maj 2025

Håndhævelsesforanstaltninger over for vigtige enheder
§ 25

En kompetent myndighed kan anvende følgende håndhævelsesforanstaltninger over for en vigtig enhed:

  • 1) Udstede advarsler om enhedens overtrædelse af denne lov.

  • 2) Udstede bindende instrukser, herunder vedrørende foranstaltninger, der er nødvendige for at forhindre eller afhjælpe en hændelse, og frister for gennemførelse af sådanne foranstaltninger og for rapportering om deres gennemførelse, eller pålægge de pågældende enheder at afhjælpe de konstaterede mangler eller overtrædelserne af denne lov.

  • 3) Meddele enheden påbud og forbud for at sikre overholdelsen af de krav, der er fastsat i loven eller regler udstedt i medfør af loven.

  • 4) Påbyde enheden at underrette de fysiske eller juridiske personer, til hvilke den leverer tjenester, eller for hvilke den udfører aktiviteter, som potentielt kan være berørt af en væsentlig cybertrussel, om denne trussels karakter og om eventuelle beskyttelsesforanstaltninger eller afhjælpende foranstaltninger, som de fysiske eller juridiske personer kan træffe som reaktion på denne trussel.

  • 5) Påbyde enheden at gennemføre de anbefalinger, der er fremsat i forbindelse med en gennemført sikkerhedsaudit.

  • 6) Påbyde enheden i ikkeanonymiseret form og på en nærmere angiven måde at offentliggøre afgørelser om håndhævelsesforanstaltninger efter nr. 1-3 og resuméer af domme eller bødevedtagelser, hvor der idømmes eller vedtages en bøde.