Lov om forbrugslånsvirksomheder § 11b

Denne konsoliderede version af lov om forbrugslånsvirksomheder er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 450 af 24. april 2019,
jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 2. februar 2025,
som ændret ved lov nr. 712 af 20. juni 2025

§ 11b

En fysisk eller juridisk person må ikke opkræve yderligere omkostninger, herunder omkostninger i forbindelse med misligholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i en kreditaftale, når forbrugeren har betalt omkostninger, der tilsammen udgør 100 pct. af det samlede kreditbeløb.  1. pkt. gælder også for en fysisk eller juridisk person, som kreditaftalen overdrages til.

Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse på følgende aftaler:

  • 1) Boligkreditaftaler.

  • 2) Kassekreditter eller revolverende kreditter, der ikke skal være fuldstændigt indfriet inden en dato, der er fastlagt på forhånd.