Forsikringsvirksomhedsloven § 178

Denne konsoliderede version af forsikringsvirksomhedsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed)

Lov nr. 718 af 13. juni 2023,
jf. lovbekendtgørelse nr. 169 af 16. februar 2025,
som ændret ved lov nr. 711 af 20. juni 2025

Generelle regler om årsrapport og revision
§ 178

For hvert regnskabsår skal forsikringsselskaber aflægge et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse, anden totalindkomst, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis, og en oversigt over bevægelserne i egenkapitalen. Årsregnskabet skal suppleres med

  • 1) årsregnskab for en af virksomheden ledet koncern (koncernregnskab),

  • 2) ledelsesberetning for virksomheden og for en af virksomheden ledet koncern,

  • 3) ledelsespåtegning og

  • 4) revisionspåtegning.

Stk. 2 Årsregnskabet kan tilføjes eventuelle supplerende beretninger, jf. § 186.

Stk. 3 Fællesbetegnelsen for de i stk. 1 og 2 omhandlede regnskaber, beretninger og påtegninger er årsrapport.

Stk. 4 Er der afgivet en erklæring om bæredygtighedsrapportering, jf. § 187 a, stk. 1, skal denne indgå i årsrapporten.