Kapitel 2 Inddeling
Militært personel omfatter: Bekendtgørelse om militære grader mv. for personel i det militære forsvar
-
1) Befalingsmænd og menige, der indordnes i en rækkefølge af militære grader efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse,
-
2) auditørpersonel, gejstligt personel og musikpersonel samt andet personel efter forsvarsministerens bestemmelse.
Stk. 2 Befalingsmænd omfatter personel af officersgruppen og sergentgruppen. Menige omfatter personel af konstabelgruppen, konstabelelever og værnepligtige menige.
Stk. 3 Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om inddeling af militært personel efter stk. 2, herunder om inddeling af personel af linjen og reserven.
Stk. 4 Ingen kan ansættes eller indkaldes som militært personel, før de er fyldt 18 år.
Civilt personel kan midlertidigt tillægges status som militært personel, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, og tillægges kommandomæssige beføjelser. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.