Kapitel 5 1 Øvrige bestemmelser
Bestemmelserne, som omhandler forholdet til skatte-, told- og afgiftslovgivningen, i artikel 9, 16-22, 26 og 28 i forsvarssamarbejdsaftalen gælder her i landet.
Regler om lønmodtageres rettigheder og pligter gælder ikke for ansættelsesforhold for personer, som udfører arbejdsopgaver i Danmark, og som er ansat af de amerikanske styrker eller de organisationer, der udfører militære velfærdstjenester eller driver militære postkontorer for de amerikanske styrker i Danmark.
Stk. 2 Personer, som er fritaget for indkomstskat i medfør af § 10, er ikke omfattet af regler om social sikring, hvortil arbejdsgivere yder bidrag, hvis de er omfattet af stk. 1 eller er ansat hos en amerikansk leverandør.
Stk. 3 Lov om udstationering af lønmodtagere m.v. gælder ikke for amerikanske leverandører og deres ansatte, når de leverer varer og tjenesteydelser til de amerikanske styrker i Danmark.
Forsvarsministeren kan tillade fravigelser af regler på bygge-, plan-, natur- og miljøområdet, i det omfang det er nødvendigt for amerikanske styrkers opgavevaretagelse i Danmark efter forsvarssamarbejdsaftalen.
Amerikanske leverandører og danske leverandører kan i overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalen til brug for de amerikanske styrker indføre, besidde, bære, transportere og udføre genstande omfattet af lov om våben og eksplosivstoffer m.v. og genstande omfattet af lov om knive og blankvåben m.v. uden en særlig tilladelse.
Stk. 2 Justitsministeren kan efter aftale med forsvarsministeren fastsætte nærmere regler om gennemførelse af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 4 og 18.