Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse § 52

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Flere senere ændringslove sætter forskellige udløbsdatoer for flere bestemmelser i loven, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 693 af 24/5 2022 og § 2, nr. 1, og § 3 i lov nr. 1309 af 30/11 2024.

Lov nr. 698 af 8. juni 2018,
jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 31. januar 2025,
som ændret ved lov nr. 1659 af 30. december 2024 og lov nr. 1761 af 29. december 2025

Oplysninger til børne- og undervisningsministeren m.v.
§ 52

Børne- og undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra institutionerne, herunder ved institutionsbesøg, om uddannelsen, herunder undervisning efter § 1, stk. 2, nr. 4, elever, personale, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb, aftaler om afsætning af institutionens produktion og andre aftaler og institutionernes drift i øvrigt og om bestyrelsens medlemmer, jf. § 15, til brug for fastlæggelse af tilskud, skoleydelse, kommunale bidrag, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at de i stk. 1 nævnte oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske, og fastsætte krav til kontrol og sikkerhedsforanstaltninger.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institutionerne og Børne- og Undervisningsministeriet og mellem institutionerne og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Børne- og Undervisningsministeriets lovgivning, herunder om anvendelse af digital signatur.

Stk. 4 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institutioner og elever, herunder om anvendelse af digital signatur.