Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse § 8

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Flere senere ændringslove sætter forskellige udløbsdatoer for flere bestemmelser i loven, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 693 af 24/5 2022 og § 2, nr. 1, og § 3 i lov nr. 1309 af 30/11 2024.

Lov nr. 698 af 8. juni 2018,
jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 31. januar 2025,
som ændret ved lov nr. 1659 af 30. december 2024 og lov nr. 1761 af 29. december 2025

§ 8

Børne- og undervisningsministeren kan efter høring af institutionens bestyrelse spalte en institution. Ved spaltningen overdrages aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser til en eller flere bestående eller nyoprettede institutioner efter loven.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren fastsætter geografiske dækningsområder for de udspaltede institutioner og den geografiske placering af de nye institutioner og tilhørende skoler inden for de nye dækningsområder. Børne- og undervisningsministeren kan samtidig ændre andre institutioners dækningsområde, hvis der er behov for dette som følge af spaltningen.