Lov om investeringsrådgivere og boligkreditformidlere § 4a

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 599 af 12. juni 2013,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1537 af 18. november 2025

§ 4a

Finanstilsynet opretter og fører et offentligt register over investeringsrådgivere og boligkreditformidlere. Registeret skal være tilgængeligt online og løbende ajourføres.

Stk. 2 Registeret, jf. stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger:

  • 1) Navne på personer i ledelsen for investeringsrådgivervirksomheden og navne på personer i ledelsen for boligkreditformidleren, som er ansvarlige for formidlingsforretningerne.

  • 2) Oplysninger om, hvilke andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, end Danmark der ydes boligkreditformidling i.

  • 3) Oplysninger om, hvorvidt boligkreditformidleren er bundet eller ej.