Kapitel 39 1 Parter og klage
Enhver, som en afgørelse retter sig mod, anses som part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af Finanstilsynet i medfør af de i § 211, stk. 1-3, og § 213, stk. 1-3 og 5, nævnte regler, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende.
Stk. 2 Følgende fysiske og juridiske personer anses tillige som part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af Finanstilsynet efter regler, som Finanstilsynet påser overholdelsen af i medfør af § 211, stk. 1-3, og § 213, stk. 1-3 og 5, for så vidt angår den del af afgørelsen, som vedrører den pågældende:
-
1) Et medlem af direktionen i sager, hvor Finanstilsynet træffer afgørelse i medfør af §§ 68, 69 eller artikel 27, stk. 1 eller 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre eller artikel 27, stk. 1, 2 eller 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler.
-
2) En virksomhed i sager, hvor Finanstilsynet træffer afgørelse rettet mod et medlem af bestyrelsen i virksomheden i medfør af §§ 68-70 eller artikel 27, stk. 1 eller 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre eller artikel 27, stk. 1, 2 eller 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler.
-
3) Den centrale modpart (CCP), når Finanstilsynet har truffet afgørelse i medfør af § 221 a.
-
4) Et medlem af bestyrelsen eller direktionen eller en kapitalejer i en central modpart (CCP) eller en juridisk eller fysisk person, som Finanstilsynet finder har snævre forbindelser til den centrale modpart (CCP), når Finanstilsynet træffer afgørelse i medfør af artikel 22, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23 af 16. december 2020 om et regelsæt for genopretning og afvikling af centrale modparter.
Stk. 3 I sager, hvor Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted som led i kontrol efter § 213, gælder stk. 1 tilsvarende for en afgørelse, der er eller vil blive truffet af Erhvervsstyrelsen. Som part i afgørelser efter § 213 anses i øvrigt enhver, som Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen anser som part i sagen.
Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til de i § 211 og § 213, stk. 1-3 og 5, nævnte regler kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Stk. 1 omfatter ikke afgørelser efter §§ 214-217, § 221, stk. 6, eller § 233, stk. 1, eller artikel 14 og 15, jf. artikel 17, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre.
Stk. 3 Stk. 1 og 2 gælder også for afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen på Finanstilsynets vegne, jf. § 213, og afgørelser truffet af Danmarks Nationalbank efter § 180.
Afgørelser truffet af en operatør af en markedsplads, en godkendt offentliggørelsesordning (APA) eller en godkendt indberetningsmekanisme (ARM), der er undtaget fra forordning (EU) nr. 600/2014 og underlagt tilladelse og tilsyn fra Finanstilsynet, en central modpart (CCP), en værdipapircentral (CSD) eller et kontoførende institut i henhold til de i § 211, stk. 1-3, nævnte regler kan af den, som afgørelsen retter sig mod, indbringes for Finanstilsynet, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Finanstilsynet kan tillægge indbringelsen opsættende virkning. 1. pkt. gælder dog ikke afgørelser truffet af en operatør af en markedsplads efter § 117, stk. 1.
Stk. 2 Erhvervsankenævnets afgørelser og afgørelser, Finanstilsynet træffer efter stk. 1, kan af den, som afgørelsen retter sig mod, indbringes for domstolene, senest 8 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.