Et fondsmæglerselskab, som handler råvarederivater eller derivater af emissionskvoter uden for en markedsplads, skal mindst en gang dagligt til den kompetente myndighed for den markedsplads, hvor råvarederivaterne eller derivaterne af emissionskvoter handles, indberette en fuldstændig oversigt over egne, kunders og disses kunders positioner, indtil slutkunden er nået i økonomisk tilsvarende OTC-kontrakter, jf. dog stk. 3.
Stk. 2 Indberetningen efter stk. 1 skal ske i overensstemmelse med artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne.
Stk. 3 Handles råvarederivater eller derivater af emissionskvoter på flere markedspladser, skal indberetningen som nævnt i stk. 1 ske til den kompetente myndighed for den markedsplads, hvorpå handelen har det største omfang.