Lov om kapitalmarkeder § 16

Denne konsoliderede version af lov om kapitalmarkeder er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 650 af 8. juni 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 652 af 10. juni 2025,
som ændret ved lov nr. 712 af 20. juni 2025

Repræsentantens rettigheder, forpligtelser og beføjelser
§ 16

Vilkårene for repræsentanten, herunder repræsentantens forpligtelser og beføjelser, fastlægges i vilkårene for obligationerne eller i en tilknyttet aftale. Det kan følge af vilkårene for obligationerne eller en tilknyttet aftale, at obligationsejerne ikke selvstændigt kan udøve beføjelser tillagt repræsentanten.

Stk. 2 En repræsentant, der er udpeget i medfør af § 15, stk. 1 eller 2, skal varetage obligationsejernes interesser over for udstederen af obligationerne og sikre, at obligationsejernes aktiver holdes adskilt fra repræsentantens egne aktiver.

Stk. 3 Repræsentantens udøvelse af sine beføjelser efter dette kapitel og i overensstemmelse med vilkårene for obligationerne eller en tilknyttet aftale har umiddelbar retsvirkning for obligationsejerne.

Stk. 4 Repræsentantens rettigheder og forpligtelser i henhold til dette kapitel gælder for en obligationsudstedelse fra det tidspunkt, hvor repræsentanten er registreret for den pågældende obligationsudstedelse, jf. § 20, stk. 1.