Lov om kapitalmarkeder § 191

Denne konsoliderede version af lov om kapitalmarkeder er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 650 af 8. juni 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1493 af 18. november 2025,
som ændret ved lov nr. 712 af 20. juni 2025 og lov nr. 1638 af 16. december 2025

§ 191

Et administrationsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver værdipapirhandel her i landet gennem en filial eller yder tjenesteydelser, jf. §§ 42 og 43 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, kan foretage indrapportering til registrering i en værdipapircentral (CSD).

Stk. 2 Kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver værdipapirhandel her i landet gennem en filial, jf. § 1, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, eller yder tjenesteydelser, jf. § 33 i lov om finansiel virksomhed, kan foretage indrapportering til registrering i en værdipapircentral (CSD). Det samme gælder for investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver værdipapirhandel her i landet gennem en filial eller yder tjenesteydelser, jf. §§ 42 og 43 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Stk. 3 Kreditinstitutter og investeringsselskaber omfattet af stk. 2, der ikke udøver værdipapirhandel her i landet gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser, kan efter at have indhentet Finanstilsynets tilladelse indgå en tilslutningsaftale med en værdipapircentral (CSD).