Lov om kapitalmarkeder § 239

Denne konsoliderede version af lov om kapitalmarkeder er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 650 af 8. juni 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 652 af 10. juni 2025,
som ændret ved lov nr. 712 af 20. juni 2025

§ 239

Offentliggørelse efter § 234, der ikke er omfattet af begrænsningerne for offentliggørelse i §§ 237 og 238, kan ikke ske, hvis

  • 1) offentliggørelsen vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller personen,

  • 2) offentliggørelse af identiteten af virksomheden eller personoplysninger om de fysiske personer ikke er proportional med hensynet bag offentliggørelsen,

  • 3) offentliggørelsen udgør en trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller

  • 4) efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse.

Stk. 2 Kan offentliggørelse ikke ske efter stk. 1, skal Finanstilsynet

  • 1) offentliggøre anonymt, hvis anonym offentliggørelse sikrer en effektiv beskyttelse af de pågældende person-oplysninger,

  • 2) udsætte offentliggørelsen, indtil årsagen til at undlade offentliggørelse er ophørt, eller

  • 3) undlade at offentliggøre, hvis mulighederne i nr. 1 og 2 vurderes utilstrækkelige til at sikre, at de finansielle markeders stabilitet ikke bringes i fare, eller sikre forholdsmæssigheden af offentliggørelsen.

Stk. 3 Er offentliggørelse udsat i henhold til stk. 1, nr. 1, eller § 238, skal der ske efterfølgende offentliggørelse efter § 234, når der ikke længere er hensyn, der nødvendiggør udsættelsen, hvis dette forhold indtræder inden for 2 år fra datoen for reaktionen, beslutningen, dommens afsigelse eller bødevedtagelsen.

Stk. 4 Der skal ikke ske offentliggørelse af reaktioner efter § 234 om kravene i §§ 68 og 69 og §§ 180 e og 180 f, medmindre der er tale om reaktioner i medfør af § 221 på en overtrædelse af kravene.